Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Navnenyt: Sydvestjyske Museer har fået ny formand

Direktør Lone Saaby, Sikkerhedsstyrelsen, er valgt til at stå i spidsen for det store regionale museum.

Annonce

Efter et grundigt søgearbejde har Sydvestjyske Museer fundet en ny formand. Det er blevet den 52-årige Lone Saaby, der til daglig er direktør for den store statslige arbejdsplads i Esbjerg, Sikkerhedsstyrelsen. Hun kom dertil for fire år siden efter at have besat lederstillinger, både i staten og i organisationsverdenen. Blandt andet har hun en baggrund fra Dansk Industri og i Landbrug & Fødevarer. Det skriver Sydvestjyske Museer i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang og lære den vidtspændende organisation at kende. I sin tid ville jeg egentlig læse historie, men det endte med økonomi. Nu kan jeg kombinere de to interesser. Jeg er meget optaget af strategisk udvikling, og vi har i Sikkerhedsstyrelsen arbejdet rigtig meget med digital udvikling af organisationen. Begge dele er selvfølgelig noget, som vi i bestyrelsen også vil have meget fokus på, isger Lone Saaby i meddelelsen.

Hun har konstateret, at Sydvestjyske Museer har et rigtig godt fundament og er meget innovativ med mange vigtige projekter, som vil styrke hele det sydvestjyske område, bl.a. det kommende museum, HEX! Museum of Witch Hunt, der åbner i slutningen af juni.

- Men som så mange andre virksomheder står vi over for en meget vanskelig tid, hvor vi skal have tacklet en stor omsætningsnedgang pga. faldende indtægter fra entré, butikssalg og arrangementer. Både bestyrelsen og den daglige ledelse er enige om, at vi også skal benytte krisen til at tænke nyt. Det har vi nu sat en proces i gang omkring, siger hun.

Flere nye medlemmer
Lone Saaby er ikke den eneste nye. Forhenværende seminarielektor Hans Beksgaard (67) er også nyvalgt og er ny næstformand. Han er udpeget af Det antikvariske Selskab i Ribe og er tidligere næstformand i Dansk Magisterforening og i ti år formand for de ansatte på professionshøjskolerne.

Som særligt forskningskyndigt medlem er Claus von Carnap-Bornheim trådt ind i bestyrelsen. Han er en internationalt anerkendt arkæolog og leder af det store Landesmuseen Schloss Gottorf i Slesvig. Han har været professor i forhistorisk arkæologi ved universitetet i Kiel og er æresprofessor ved en række europæiske universiteter. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har i øvrigt en dansk mor.

Direktør for Sydvestjyske Museer, Flemming Just, bemærker, at et flertal af bestyrelsens medlemmer er kvinder.

- Det er nu ikke noget, vi er gået efter. Det handler om, at vi har fundet de rigtige kompetencer, siger han.

De øvrige medlemmer af bestyrelsen er direktør Dorte Kiilerich, kulturudvalgsformand May-Britt Andrea Andersen, fhv. ejendomschef Poul Larsen og museumsinspektør Mette Slyngborg.

Lone Saaby afløser som formand Jørgen Ulrik Jensen, direktør for Pluss Leadership. Han havde siddet de maksimale otte år, som vedtægterne giver mulighed for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kandidat: Hende kan man have tillid til

Annonce