Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Nostalgi: Esbjerg, mon Amour

Det gælder om at gribe muligheden. Deres udsendte jonglerer med det sidste fysiske minde af det hus, der rummede Esbjerg Ugeavis for 32 år siden.
En personlig kærlighedshistorie om en grim by, der blev til smuk svane.

Personligt: Det er ikke altid, man bliver forelsket, det øjeblik, man møder en fremmed. Man ser som oftest hinanden lidt an, danser rundt, skotter lidt, og med lidt held klik-klikker det.

Sådan havde jeg det, da jeg som 30-årig kom til byen medbringende gravid hustru og et åbent sind. ”Herregud, det kan vel ikke være værre, end man kan flytte igen”, tænkte jeg, da jeg flyttede ind i rækkehus på den mest grå decemberdag i mands minde.

Det skete så ikke. Altså det med at flytte.

Annonce

For ligesom kaffe, der smager af tjære og-det-der-skal-jeg-godt nok-aldrig smage-igen, så voksede byen på den relativt unge journalist, der lige havde været omkring en ikke særligt veldrevet lokalstation i Norgesgade, inden kursen blev sat mod Esbjerg Ugeavis i Storegade.

I forbindelse med avisens 50 år plus nogle måneder jubilæum gik jeg på arkæologisk udflugt i kælderen under Hotel Scandic, hvor sirligt indbundne bøger af samtlige årgange står på rad og række.

Jeg fandt frem til det første nummer, hvor jeg belemrede byens læsere. Det var en artikel om, at Esbjerg skulle have en Glamrockfestival.

Det var så den første af hundredvis af artikler om Esbjergs righoldige musikliv. Både om de kæmpestore og populære fester i Vognsbølparken, der tiltrak sig berettiget opmærksomhed fra hele verden til de artikler om orkestre og solister, der stod ved karrierens første trin. Nogle gange kom de ikke længere, og andre gange strøg de helt til tops.

Nogle gange kan ord give forvandling

Fra artiklen

Det var på min vagt, at Tobakken blev skabt. Med den detalje at man i kulturforvaltningen sammen med nogle arkitekter mente, at der skulle søjler hele vejen over scenen. Galimatias var det efter min ringe mening, og det blev ændret. Nogle gange kan ord give forvandling.

Aldrig ens

Og der var mange andre ting, jeg og min kolleger havde fingrene i. Vi skrev om arbejdsmiljøet på sygehuset, privatiseringen af rengøringen på skolerne, der siden blev trukket tilbage, om folk, der bandt sig til træer i Byparken og om folk, der var kommet i klemme i systemet og om mundkurve på rådhuset og om nogle, der var glade. Og andre der var kede af det.

Og det bliver vi ved med.

Jeg kan med hånden på hjertet sige, at to arbejdsdage aldrig er ens. Esbjerg er så stor og pulserende, at der altid sker noget rundt om det næste hjørne, eller i al fald det næste. Og det er så mit og mine gode kollegers opgave at fortælle om. I den avis, der under flere navne er kommet i din postkasse gennem mange år.

Så Esbjerg er vokset på mig. Som et tilfældigt møde med en fremmed på gaden, der sidenhen blev ens skæbne og livsledsager.

Esbjerg, mon Amour.

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Liv bringer lyset ind på hospice

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Speedwaysportens David Beckham til Esbjerg: Tai Woffinden skifter til Esbjerg Vikings

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Esbjergenserne står i kø for at være med til at forme Esbjergs fremtid

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

UC Syd vil have skatteuddannelse til Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Den lige vej til de skrå brædder

Ugeavisen Esbjerg

Politikere: Esbjergs nye uddannelser kan skabe bosætning

Ugeavisen Esbjerg

En fodbolddrømmers dagbog: Sådan endte Braithwaite i Barcelona

Ugeavisen Esbjerg

Erling stopper: Education Esbjerg jagter ny leder

Ugeavisen Esbjerg

Droppede lovparagraffer for de firbenede venner

Ugeavisen Esbjerg

Olila vender tilbage til Kongensgade i version 2.0

Annonce