Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Nu starter tilbud om vaccination til ældre, der bor hjemme, og som får praktisk hjælp og personlig pleje

Efter at beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem er blevet tilbudt vaccine mod COVID-19, er turen nu kommet til ældre over 65 år, der bor hjemme, og som får både praktisk hjælp og personlig pleje. Foto: Torben Meyer / Esbjerg Kommune
Efter at beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem er blevet tilbudt vaccine mod COVID-19, er turen nu kommet til ældre over 65 år, der bor hjemme, og som får både praktisk hjælp og personlig pleje.
Annonce

Det er nu muligt at blive vaccineret mod COVID-19 for de ca. 1.200 borgere over 65 år i Esbjerg Kommune, som bor hjemme og får både praktisk hjælp og personlig pleje. Det skriver Esbjerg Kommune torsdag i en pressemeddelelse.

Alle, som er omfattet af tilbuddet om vaccination, får et brev i deres e-Boks, hvor de kan læse mere om tilbuddet og se, hvordan de bestiller tid til vaccination. Har man ikke e-Boks, får man et fysisk brev.

- I løbet af denne uge vil vi have vaccineret alle, som ønsker det, på kommunens plejehjem. Jeg er meget glad for, at vi nu også får mulighed for at tilbyde vaccination mod COVID-19 til de ældre borgere, som bor hjemme, og som får praktisk hjælp og personlig pleje. Jeg håber, at mange vil tage imod tilbuddet om vaccination, så vi bedst muligt kan beskytte ældre og sårbare mod smitte, men det er selvfølgelig helt frivilligt, om man ønsker at deltage, siger Arne Nikolajsen, direktør for Fritid Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, i pressemeddelelsen.

Vaccinationerne foregår på test- og vaccinationscentret Randersvej 42 i Esbjerg for dem, som selv kan transportere sig til centret. Her er man klar til at gå i gang med at vaccinere. Får man et brev med tilbud om vaccination, kan man derfor bestille tid, så snart man modtager brevet.

Annonce

Hjælp til transport

Er det ikke muligt at komme til vaccinationscentret ved egen hjælp eller med hjælp fra pårørende, fordi man har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan kommunen hjælpe med transport.


I løbet af denne uge vil vi have vaccineret alle, som ønsker det, på kommunens plejehjem.

Arne Nikolajsen


Der arbejdes på en løsning, så borgere, der på grund af funktionsnedsættelse ikke kan transportere sig selv til centret på Randersvej, i stedet kan blive vaccineret i nærheden af, hvor de bor, så de ikke skal transporteres så langt. Det er hjemmeplejen, der kommer i borgerens hjem, der hjælper med at arrangere transport. Hvis man skal have hjælp til transport, skal man heller ikke selv booke en tid til vaccination. Det vil hjemmeplejen også hjælpe med.

rwe

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Gå i klub på nettet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Den ubesejrede

Annonce