Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Ny flot udstilling: Skæbner fra Gravlunden

Krigskirkegården på Gravlunden.Foto: Tue Sørensen
Fra fredag kan man via en lille udstilling i kapellet og QR-koder ude på kirkegården gå på opdagelse i nogle af Gravlundens mange skæbner. Ugeavisen Esbjerg gik forlods en tur med manden bag historierne.
Annonce

1.500 er mange. Men når man tænker over, at hver og én er en individuel skæbne - en far, en bror, en hustru, en søn, en tvillingesøster, en ægtemand – bliver tallet gåsehudsfremkaldende stort.

Gravlunden i Esbjerg danner ramme om over 1.500 skæbner fra 2. verdenskrig i alle aldre og fra hele verden. Fra en newzealandsk RAF-pilot styrtet ned på Hjertingvej over polske agenter til over 1.000 tyske soldater og østpreussiske flygtninge i spædbørnsalderen. Hertil kommer monumentet for de lokale esbjergensiske faldne med navnene på 89 søfolk samt 20 modstandsfolk og clearingmyrdede.

- Gravlunden er oprindeligt anlagt af kommunen i 1939 som en katastrofe-kirkegård, og senere tog den tyske værnemagt en del af kirkegården i sin besiddelse for at have et sted at begrave sine faldne. I dag er den faktisk Skandinaviens største krigskirkegård for de allierede, fortæller historiker Søren Kjær Rasmussen fra Sydvestjyske Museer.

Avisen har sat ham stævne på det store, grønne område i Esbjerg V for at gå en tur blandt de mange monumenter og høre mere om den udstilling, der fredag i denne uge åbner, og som Søren Kjær Rasmussen har stået i spidsen for.

Det er en udstilling i og om Fovrfeld Gravlund, som Sydvestjyske Museer har lavet sammen med Esbjerg Kommune og kirkegården, og Søren Kjær Rasmussen fik både lyst, tid og mulighed for at arbejde med udstillingen som en del af sit tidligere studiejob hos Historisk Samling for Besættelsestiden i Esbjerg.

Udstillingen - og formidlingen i den - tager blandt andet udgangspunkt i Søren Kjær Rasmussens artikel i Levende Viden 2019, hvor han også behandler Gravlundens historie og skæbner.

- Selve udstillingen foregår på tre niveauer. Det første niveau er en lille udstilling i kapellet, hvor et par plancher og et par genstande giver gæsterne en bred introduktion til krigsgravene i Fovrfeld, siger Søren Kjær Rasmussen, mens vi passerer tre hvide gravsten over polske agenter, som vi vender tilbage til.

- Andet niveau af udstillingen er fire plancher ude på kirkegården, som introducerer gæsterne til de primære offergrupper. Allierede soldater, tyske- og tyskallierede soldater, lokale faldne og flygtninge. Og det tredje niveau er QR-koder, som gæsterne kan scanne ved gravene for at blive klogere på, hvem der er begravet herude. Og for at fortælle om de mange årsager bag de tragiske skæbner, siger Søren Kjær Rasmussen og tilføjer, at scanner man QR-koderne med sin mobil, kan man få teksten på både engelsk, tysk og dansk samt læst op, hvis man er synshæmmet.

Annonce

Global tragedie

Spadsereturen blandt de mange monumenter i Gravlunden er ikke blot en smuk oplevelse i det friske efterårsvejr, det er også et krystalklart vidnesbyrd om den katastrofe, som Anden Verdenskrig var.

Og selv om vi befinder os i Esbjerg, er det tydeligt, at det også var en global tragedie. Faktisk ligger der faldne fra samtlige seks beboede kontinenter i Gravlunden.

Turen bringer os blandt andet forbi Newzealænderen Thomas S. E. Bennet, som den 21. april 1943 blev skudt ned i sin Halifax DT747. Bombeflyet og Thomas S. E. Bennet havde ingen chance, og flyet styrtede med høj hast til jorden på Hjertingvej tæt ved Gravlunden, hvor Fiskeri- og Søfartsmuseet ligger i dag.

- Flyet var med Bennet på vej på et bombetogt med Stettin i Nordtyskland som mål, men flere tyske stillinger opdagede Halifaxen. Selvom den newzealandske pilot forsøgte at undvige ved at flyve højere op, så gik det altså galt, og hele besætningen omkom, fortæller Søren Kjær Rasmussen, der er stødt på utrolig mange forskellige skæbner i sin research til udstillingen.


I dag er Gravlunden faktisk Skandinaviens største krigskirkegård for de allierede.

Historiker Søren Kjær Rasmussen, Sydvestjyske Museer.


Gravlundens grønne farver står smukt denne formiddag, og graverne fortjener også ros for deres arbejde, for det er en udsøgt fornøjelse at slentre rundt og tage historie ind i fysisk form.

Det gør det selvfølgelig heller ikke ringere at have en dygtig historiker som Søren Kjær Rasmussen med som gå-makker. Han kan blandt andet fortælle om fem gravsten i Gravlunden, hvorpå der står ”HIWI”.

- Det står for Hilfswilliger, som var den tyske betegnelse for en frivillig i Nazitysklands sovjetiske hjælpestyrker. En af dem var Gabina Zigankowa, siger Søren Kjær Rasmussen og peger på hendes sten, der kynisk attesterer, at hun blot blev 20 år.

- Hun kom fra Smolensk i det vestlige Rusland, men årsagen til hendes død er ukendt. Generelt kan man dog sige, at HIWI’erne som regel var krigsfanger, som kunne komme ud af tysk fangenskab, som meget ofte var lig med den sikre død, ved frivilligt at melde sig som HIWI’er. Man så dog også civile russere melde sig som HIWI’ere for at få mad på bordet, siger Søren Kjær Rasmussen og forklarer, at generelt var HIWI’erne en slags tjenere for den tyske Værnemagt, mens enkelte også udførte krigshandlinger.

Annonce

Gravsten her og i Polen

Gravlunden er som skrevet ramme om utallige ulykkelige skæbner, og Søren Kjær Rasmussen er dykket ned i mange af dem.

Han har fokuseret på enkelte af dem i arbejdet med udstillingen, men naturligvis langt fra alle. Men hver og én har sin unikke skæbne, siger Søren Kjær Rasmussen og skuer ud over de mange gravsten.

Tre af dem tilhører 24-årige Kazimierz Lewko, 25-årige Wladyslaw Siakiewicz og den kun 20-årige Ryszard Skowronski, som vi ville vende tilbage til. De ligger side om side, og under de hvide sten ligger historien hos dem.

Historien om den 14. september 1943, hvor et britisk Halifax fly blev sendt på en hemmelig mission. Mission ”Neon 9”, som den hed, skulle bringe tre britisktrænede polske faldskærmsagenter til Polen, så de kunne slutte sig til den polske modstandsbevægelse imod Nazityskland. Men agenterne, der både havde våben, sabotageudstyr og flere hundrede tusinde dollars med, nåede aldrig deres mål. I stedet blev de skudt ned lidt nord for Esbjerg.

- Tyske soldater fandt senere de syv omkomne besætningsmedlemmer og de tre polske passagerer. En af dem var iført britisk uniformsjakke, så han blev begravet som ukendt britisk soldat sammen med resten af den britiske besætning. De to andre polske faldskærmsagenter var iført civilt tøj og blev derfor ikke begravet på den militære del af kirkegården, forklarer Søren Kjær Rasmussen og fortsætter:

- Det interessante er, at efter befrielsen forblev historien om de to civilt begravede agenter ukendt. I 1963 blev deres grave sløjfet, og de røg ud i glemslen. Men i 2005 kom det for dagens lys, hvem agenterne var, og året efter blev de hædret med deres egen gravsten blandt de allierede soldater. Der er ligeledes sat gravsten for de tre agenter på en allieret militær kirkegård i Poznan i Polen, forklarer Søren Kjær Rasmussen om de tre skæbner.

Tre blandt mange i Gravlunden.

Fakta

Fredag i denne uge åbner udstillingen i og om Fovrfeld Gravlund, som Sydvestjyske Museer har lavet sammen med Esbjerg Kommune og kirkegården. På grund af coronapandemien er der ikke noget egentlig snoreklip som åbning af udstillingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Succes for frokostpop

Annonce