Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Ny ishockeysatsning skal booste tilskuertallet

Ubegrænset ishockey for 99 kroner om måneden. Sådan er ideen bag en ny satsning i dansk ishockey, der skal sende tilskuertallet i vejret i de danske ishockeyhaller.

Annonce

Otte af landet ni Metal Liga-klubber har sendt plejer i straffeboksen. Klubberne er gået sammen om en ny abonnementsordning, der skal erstatte sæsonkortene og både give fansene billigere billetter og samtidig øge det samlede tilskuertal i de danske ishockeyhaller.

I Esbjerg kommer priserne på den nye abonnementsordning til at betyde, at fansene for 99 kroner i måneden kan se alle de ishockeykampe, de har tid og lyst til. Et abonnement til en siddeplads, vil komme til at koste 139 kroner i måneden. I begge tilfælde er der en solid rabat i forhold til sidste sæsons sæsonkortpriser.
- Vi vil gerne have flere mennesker i hallen. Vi har jo Danmarks flotteste isarena, siger Esbjerg Energy-direktør Peder Krogsgaard og fortæller, at han forventer det nye abonnementsystem kan sende Esbjerg Energys gennemsnitlige tilskuertal over 2000 per kamp.

Det er lavt sat, mener Michael Lykke Pedersen, formand for Esbjerg Energys fanklub Yellow Inferno.
- Jeg tror, det giver mange flere. Folk kan overskue at skulle lægge 99 kroner om måneden. Og når der kommer flere mennesker i hallerne, vil det også løfte stemningen, siger Michael Lykke Pedersen, der tror på, at den positive spiral kan sende tilskuergennemsnittet helt op over 3000.

Overgangen fra sæsonkort til abonnenter kaldes Unlimited, fordi det netop giver ubegrænset adgang til ishockey i Danmark - også landskampe. Og der arbejdes på at give abonnenterne endnu flere fordele. Det kommer dog ikke uden et lille men. For hvis abonnenterne vil have adgang til slutspillet, skal de sørge for at bruge sæsonkortet til mindst 80 procent af Esbjerg Energys hjemmekampe i grundspillet. Det er dog helt ok, at låne sit kort ud til naboen, hvis man er forhindret i at komme til en kamp.

Endnu er det usikkert, hvornår og hvordan de danske ishockeyklubber må begynde sæsonen. Peder Krogsgaard håber på en gradvis øgning af tilskuertallene i de danske haller, og opfordrer fansene til at bakke op om abonnementsordningen for at støtte klubben.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce