Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Nye toner på Bakkeskolen

Onsdag kl 10.00 lød der helt nye toner på Bakkeskolen, da fire nye ringetoner blev indviet ved en festlig begivenhed for skolens elever. Foto: Frederik Danielsen
Tonerne var høje og stoltheden enorm, da Bakkeskolen i sidste uge afslørede uddannelsesinstitutionens nye ringetoner. Komponeret af eleverne selv.

Premiere: Onsdag kl 10.00 lød der helt nye toner på Bakkeskolen, da fire nye ringetoner blev indviet ved en festlig begivenhed for skolens elever.

Det er eleverne i 4. klasse, der er komponisterne bag ringetonerne, som har fået titlen, "De fire årstider", og ungerne var naturligvis spændte, da de nye ringetoner skulle afspilles for første gang.

- Jeg bliver glad, når jeg hører min ringetone. Når det ringer ind, vil jeg tænke: Hvor er jeg bare sej - det er mig, der har lavet den her ringetone, fortæller Madina fra 4.a, der har komponeret efterårsringetonen sammen med sine klassekammerater.

Annonce

De nye toner betød også et farvel til skolens gamle ringetone, som var brandalarmen. En lyd, skolen længe har haft et ønske om at udskifte .Så da Bakkeskolen indledte et samarbejde med musikprojektet "Strøm til børn", var det oplagt at se på, om brandalarmen kunne erstattes med nye ringetoner, komponeret af eleverne selv.

Fra brandalarm til beats

I "Strøm til børn" har eleverne lært at komponere deres egen musik på iPads, og nu er nogle af elevernes kompositioner så blevet til varige værker på Bakkeskolen, som hver dag vil minde eleverne om frikvarter og time. Og om at man kan rigtig meget, når man går i 4. klasse.


Hvor er jeg bare sej - det er mig, der har lavet den her ringetone.

Madina fra 4. klasse


- Jeg er imponeret over eleveres engagement i processen med at skabe de nye ringetoner. Jeg er sikker på, at lyden af skolens nye toner vil minde eleverne om, at de ved at sætte deres kreativitet i spil, kan medvirke til at udvikle miljøet omkring dem på en positiv måde. Det er, for mig at se, et helt fantastisk udbytte af processen. Og så er de blevet rigtig gode. Vi er meget stolte af vores nye ringetoner, siger Christian Høj Varming, der er pædagogisk leder på Bakkeskolen.

En del af 6705+Statens Kunstfond

Flere af skolens børn har i dette skoleår været i gang med et længerevarende undervisningsforløb med "Strøm til børn", der inkluderer alle klasser fra 4.-6. klasse på Bakkeskolen, Boldesager Skole og Spangsbjergskolen.

Projektet er sat i gang af kulturministeren, som har bevilget yderligere 250.000 kr. til projektet, der også får hjælp af lokale kræfter fra både Kulturskolen og Musikkonservatoriets elektroniske linje.

"Strøm til børn" og ringetonelanceringen er en del af 6705+Statens Kunstfond, der arbejder for, at scenekunst, billedkunst, litteratur, musik, arkitektur, kunsthåndværk og design når ud til alle i området omkring Stengårdsvej i 6705 Esbjerg.

Statens Kunstfond har valgt at zoome ind på Esbjerg for at vise og udforske, hvordan kunst og kultur kan bygge nye broer og fælles referencer mellem mennesker, kulturer og sociale grupper.

Der er afsat 5,5 millioner kroner til at skabe kunstoplevelser for børn og voksne på Stengårdsvej i Esbjerg, i perioden 2018-2022. Projektet sker i samarbejde med Esbjerg Kommune og en række lokale kulturinstitutioner.

Foto: Frederik Danielsen
Foto: Frederik Danielsen
Foto: Frederik Danielsen
Foto: Frederik Danielsen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Bagerdatter bestod med ros

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Breakdance får sin egen festival

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Fællesskab for de flamboyante

Ugeavisen Esbjerg

Skilte i tre generationer

Ugeavisen Esbjerg

"Mister Gegenpress" har ikke plads til tøsedrenge

Ugeavisen Bramming

Esbjerg Kommune tager hånd om erhvervspraktikken: Ny portal skal sikre bedre muligheder

Ugeavisen Esbjerg

Ol på ETAC

Ugeavisen Esbjerg

Entreprenør-gigant køber sig ind i NemByg for 41 millioner

Ugeavisen Esbjerg

50-års jubilæum: Løvenkrands og Strandby tager SGI-afsked mod EfB

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Det blev svært at vedligeholde løsere relationer

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Svært at stå op om morgenen med virtuel undervisning

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Uden corona havde jeg ikke oplevet den gensynsglæde

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Det hele blev sat på prøve under corona

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Jeg kan tælle traditioner og begivenheder, der faldt til jorden, indtil jeg får gråt hår

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Jeg har lært at være mere åben

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Vi gik glip af gallaen

Ugeavisen Esbjerg

Jens Peder Hansen får sin vej

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Corona har forandret helt vildt meget, føler jeg

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Jeg går ud af gymnasiet med en vinderfølelse

Ugeavisen Esbjerg

Træer til evigheden

Ugeavisen Esbjerg

Lanternen tager form

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Gymnasiet lærer én en del om sig selv

Ugeavisen Esbjerg

Håndværkerbutik gør sig flyveklar på Ørnevej

Annonce