Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Offshore: Vild vækst bliver ved

Head Energy Danmark A/S har oplevet stor vækst siden etableringen i Esbjerg for fire år siden. Havvindindustrien bliver kun større i de kommende år med Esbjerg som nøgleby. Derfor er vi her, siger firmaets direktør Anders Frederiksen.  Foto: Tue Sørensen
Norske Head Energy fik fodfæste i Esbjerg i 2016 med tre medarbejdere. Nu har firmaets danske afdeling 30, og væksten fortsætter.
Annonce

Rammer: Moderfirmaet Head Energy i Norge gør mest i olie og gas, men den afdeling, som Head Energy etablerede på Målervej 1 i Esbjerg for fire år siden, havde et grønt sigte. Head Energy Danmark A/S gik fra begyndelsen efter at skabe en forretning med konsulenttjenester og rådgivning indenfor offshorevind.

Fire år senere kan firmaets direktør i Esbjerg, Anders Frederiksen, krydse det mål af som nået.  Den danske afdeling, som blev etableret på Målervej med en stab på blot tre medarbejdere, har i dag 30 ansatte, som styres fra nye og moderne lokaler i House Of Offshore Innovationen på Kanalen 1, hvor Head Energy er blandt de 25 lejere.

- Vi så for fire år siden, at Esbjerg står stærkt med sin klynge af virksomheder, som har opgaver og projekter indenfor offshorevind. Vi kan hjælpe de virksomheder med en række afgørende serviceydelser og kompetencer på konsulentbasis. Det er ofte billigere og mere fleksibelt for firmaerne at leje sig til opdateret ekspertise end at fastansætte den, og det er der, vi kommer ind i billedet. Vi har eksperterne eller kan skaffe dem, siger Anders Frederiksen.

Han er sikker på, at Head Energy satsede rigtigt med etableringen i Esbjerg. Firmaet har fået fint fodfæste i et vækstmarked, der er meget stærk på havvindområdet. Væksten bliver kun vildere, viser alle prognoser.

- Vi har fået fodfæste i et ekstremt stærkt vækstmarked med en grøn profil. I de kommende mange år bliver havvindområdet kun større med Esbjerg som den vigtigste nøgleby og nøglehavn for mange store vindmølleprojekter offshore. Jeg tror, vi kan fortsætte vores vækst og udvikling i de kommende år, siger Anders Frederiksen.

Annonce

Samarbejde styrker

De fleste af Head Energy Danmarks medarbejdere er ude af huset, mens de arbejder for firmaets kunder i havvindmøllebranchen. Her har de opgaver som rådgivere, projektledere, sikkerhedskonsulenter, skibsofficerer til specialskibe og andet.

Omkring seks medarbejdere er fast på firmaets kontorer i House Of Offshore Innovation. Anders Frederiksen er glad for beslutningen om at flytte fra Målervej 1 til Kanalen 1.

- Vi har ikke været her så længe endnu, men vi valgte at flytte ind her, fordi vi så en mulighed for at komme med i et inspirerende fællesskab, hvor vi kan hjælpe hinanden professionelt, når det kommer til udvikling og innovation. Den hjælp og inspiration kan jeg se, at vi får. Vi er i dialog med flere af de andre firmaer om ideer og måder at arbejde sammen på, som vil styrke forretningsmulighederne for både os og dem, siger Anders Frederiksen.


Vi har fået fodfæste i et ekstremt stærkt vækstmarked med en grøn profil

Anders Frederiksen, direktør, Head Energy Danmark


Han tillægger det også stor betydning, at firmaet med adressen i House Of Offshore Innovation får meget ekstra med i pakken.

- Det er et flot hus at komme ind i, så vore kunder og medarbejdere føler sig godt modtaget. Der er fine parkeringsforhold, moderne mødelokaler og andre faciliteter, vi kan trække på. Og så er der en meget god kantine, som vi er glade for. Huset fungerer godt for os, siger Anders Frederiksen.

Baggrund

Head Energy Norge har over 400 medarbejdere. Firmaets forretningsområde er især olie- og gas, men større industri- og byggeprojekter spiller en voksende rolle. Head Energy Danmark A/S koncentrerer sig foreløbig mest om offshorevind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Det bliver i familien

Annonce