Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Offshore-udgiver køber et medie mere

DK Medier, som for nylig åbnede kontor i Esbjerg, har overtaget udgivelsen af årbogen Danish Offshore Industry. Handelen er et led i mediehusets satsning på nichemedier indenfor produktion af energi. Foto: Privat
Annonce

Erhverv: Den kendte Årbogen for olie- og gasbranchen, Danish Offshore Industry, får nye ejere. Både årbog og online Index fra Danish Offshore Industry udgives i fremtiden af DK Medier, der også står bag DK Havenergi.dk og DK Vindkraft.dk.

- Danmark har i mange år haft enorme indtægter fra produktion af olie og gas i Nordsøen. Nu står vi foran et lignende eventyr: Vindenergi. Med overtagelsen af ansvaret for udgivelsen af Danish Offshore Industry kan vi sammen med DK Havenergi og DK Vindkraft levere et tilbud til alle, der arbejder med produktion af energi – onshore og offshore, oplyser udgiver af DK Medier, Claus G. Theilgaard i en pressemeddelelse.

DK Medier har for nylig etableret et kontor i Esbjerg med adresse i Offshore Innovation House på Esbjerg Havn. Firmaets nu tre offshoremedier skal i fremtiden servicere interessenter indenfor både vindkraft, olie- og gassektoren med nyheder, analyser og baggrund.

Danish Offshore Industry blev i 1982 grundlagt af Forlaget Camåe, ved Ole Camåe, og indeholder faglige artikler om branchen samt et omfattende Index over leverandører indenfor olie-, gas- og vindenergi. 2021-udgaven lanceres i forbindelse med en konference i Esbjerg i begyndelsen af det kommende år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Den uperfekte bagside

Annonce