Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Opråb fra vindbranchen: Den grønne omstilling mangler grøn strøm

Mads Kierkegaard (i midten), direktør for Polytech, og Carsten Nielsen (t.v.), senior vice president for renewables hos Semco Maritime, havde en dyster melding til de radikales Martin Lidegaard, da han i sidste uge besøgte Esbjerg. Foto: Tue Sørensen
Da Radikale Venstres tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard besøgte Esbjerg, fik han en øjenåbner med hjem til Christiansborg. Der er ikke grøn strøm nok til den grønne omstilling.

Alarmklokke: Den grønne omstilling kræver grøn energi – og enorme mængder af den. Bare det ene af de to annoncerede Power-to-X-anlæg i Esbjerg vil have et forbrug, der svarer til en femtedel af det danske strømforbrug. Læg dertil flere elbiler og en yderligere elektrificering af den danske industri, og så får politikerne, der i sidste uge holdt skåltaler om den grønne omstilling til Folketingets åbning, et problem.

- Det er lækkert, at man gerne vil elektrificere hele samfundet, men elektriciteten er der ikke. Den kommer heller ikke i den mængde, vi skal bruge, hvis vi skal køre elbiler og omlægge industrier. Så på den måde er slutproduktet fint, men ingredienserne er der ikke, og de kommer ikke i tilstrækkelig hast til, at vi kan indfri målsætningerne. Og det bekymrer mig, sagde Polytech-direktør Mads Kierkegaard og henviste til tal, der viser, at den europæiske vindmølleproduktionen i 2021, 2022 og 2023 kun udgør 60 procent af produktionen i rekordåret 2020.

Budskabet leverede han, da Radikale Venstre i sidste uge inviterede politikere og erhvervsliv til klimadebat i Esbjerg, hvor en række lokale politikere og erhvervsfolk deltog sammen med de radikales tidligere Energi- og Klimaminister Martin Lidegaard.

Annonce

- Det er vigtigt, at man forstår, at der mangler sindssygt meget plads til de her møller. Der er ikke nogen, der er parat til at gå på kompromis. Folk vil ikke kunne se dem fra deres sommerhuse, fiskerne vil ikke have tårnene stående på havbunden, møllerne må ikke slå en fugl ihjel, men i virkeligheden er vi ved at ødelægge hele verden med fossile brændstoffer, uden at der er nogen, der har brokket sig over det. Det er dét, der er skismaet, og det skal helt klart på dagsordenen, lød det fra Polytech-direktøren.

Vi kigger tilbage på 2020 som det vildeste år i vindmølleindustrien, men i 2021, 2022 og 2023 ligger vi på 60 procent af 2020. Der bliver bare ikke bæredygtig elektricitet til den grønne omstilling. Vi kan ikke nå målet.

Mads Kierkegaard, Polytech-direktør

Krisebevidsthed

Problemet med den manglende produktionen af vedvarende energi var også på dagsordenen under sidste uges konference i Vindenergi Danmark, hvor Carsten Nielsen, senior vice president for renewables hos Semco Maritime, også deltog.

- Vi oplever, at der ikke er en stabil pipeline af danske projekter. Der kommer nogle hvert tredje år. For os betyder det ikke så meget, for der er mange andre lande, vi er i, men hvis vi skal have produceret grøn strøm i Danmark, er vi nødt til at have nogle flere projekter i gang. Og jeg mener, offshore vind er den billigste måde at få det, lød hans budskab til Martin Lidegaard og Christiansborg.

Og budskaberne fra det vestjyske erhvervsliv var lidt af en øjenåbner for Martin Lidegaard, der opsummerede besøget i Esbjerg med følgende ord:

- Der skal skrues op for udbygningen af vedvarende energi de næste to til ti år. Det er det vigtigste, og det er vigtigt, at I formidler det til andre end mig. At I formidler det, vi har hørt i dag ind i jeres partier til Christiansborg, for bevidstheden er ikke til stede. Det kan jeg lige så godt sige, som det er. Vi skal nok forsøge at gøre vores, men det er ikke noget, der har været oppe på Christiansborg. Den krisebevidsthed er der slet ikke, for vi synes jo, at vi har vedtaget en energiø, en powerplan og at alt er godt, lød det fra Martin Lidegaard.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Fanø Vesterland klar med billetter

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Trapper i tre tårne danner ramme om nyt løb

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Politiker melder Esbjerg Kommune til det kommunale tilsyn i mobbesag

Ugeavisen Esbjerg

Unge vil have unge i byrådet

Ugeavisen Esbjerg

Tak til musikken

Ugeavisen Esbjerg

3.000 buske og træer skal skabe trivsel

Ugeavisen Esbjerg

Byparken får et kæmpeløft

Ugeavisen Esbjerg

Succes med spegepølser

Ugeavisen Esbjerg

Vi skal ville udvikle hele byen

Ugeavisen Bramming

Klar til den store eksamen

Ugeavisen Esbjerg

Grønlandsk gudstjeneste var en succes

Ugeavisen Esbjerg

Der skal fortsat strikkes på Fanø

Ugeavisen Esbjerg

Team Esbjerg skal tage smilet med hjem fra Aarhus

Ugeavisen Esbjerg

Spillested tager visse forbehold

Ugeavisen Esbjerg

Tyve stjal dobbeltsenge for 1.2 millioner kroner

Ugeavisen Esbjerg

Skattecenter åbnede med smil og skål

Ugeavisen Esbjerg

To liste T i kandidattest

Ugeavisen Esbjerg

Hvor er du Omvendt?

Ugeavisen Esbjerg

Umage par satte røde plakater op

Ugeavisen Esbjerg

Esbjerg Kommune nummer 43 i stor idrætsundersøgelse

Ugeavisen Esbjerg

Et godt gys i Broen til Late Night

Ugeavisen Esbjerg

Filmklassiker i musicaludgave

Ugeavisen Esbjerg

Lose og Lykke i infight i Østerbyen

Annonce