Annonce
Ugeavisen Esbjerg

På jagt efter en ny fortælling

Stærke kræfter står bag forsøget på at skabe en ny fortælling om Esbjerg. Fra venstre Susanne Nordenbæk, direktør Business Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen, borgmester, brandingekspert Nikolaj Stagis, kommunaldirektør Rikke Vestergaard, Dennis Jul Pedersen, havnedirektør og Erling Petersson, leder af Education Esbjerg. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune
Brandingeksperter har været på markarbejde i Esbjerg for at finde det guld, der skal være grundstoffet i en ny og bedre fortæling om Esbjerg.

Omdømme: Mens et kaotisk og kulturelt massesammenstød mellem spillere, træner, sponsorer, nye amerikanske og gamle medejere i EfB præger forsider, spalter og sendeflader i alle danske medier, er et arbejde med at skabe en helt ny fortælling om Esbjerg og Esbjergs kvaliteter i fuld gang.

Det er sat i gang af Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Esbjerg Havn og Education Esbjerg, som får hjælp til opgaven af brandingekspert Nikolaj Stagis. Han skal finde det guld i Esbjerg, der skal være grundstoffet i en ny fortælling, der favner bredere og passer bedre med det, Esbjerg er i dag. At være EnergiMetropol er for snævert.

I maj gav de fire store spillere, Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn, Business Esbjerg og Education Esbjerg hinanden håndslag på, at de sammen vil arbejde på at sætte skub i udviklingen af Esbjerg gennem en fælles indsats og fælles investeringer.

Annonce


Det er essentielt, at vi kommer ind til kernen af, hvad der kan gøre Esbjerg unik i fremtiden.

Nikolaj Stagis, ekspert i branding på opgave i Esbjerg


Nogle uger efter kom et hold antropologer fra brand- og analysefirmaet Stagis til Esbjerg for at grave efter Esbjergs guld sammen med esbjergenserne. Markarbejdet her bestod blandt af en lang række interviews med esbjergensere i forskellige roller og positioner. Folkene fra Stagis har været rundt i hele Esbjerg og talt med en række esbjergensere om, hvad det er, der gør Esbjerg unik. Hvor Esbjergs styrker og potentialer ligger, og hvilke markante initiativer esbjergenserne mener, at Esbjerg skal kendes for i fremtiden.

- Vi er færdige med markarbejdet og alle interviews. Nu går vi i gang med at analysere og bearbejde data og materialer, siger Nikolaj Stagis til Ugeavisen Esbjerg.

Ind til kernen

Da bearbejdningen af interviews og andre informationer kun lige er kommet i gang, er det for tidligt at sige noget om, hvor analysen og bearbejdelsen kan føre den nye fortælling om Esbjerg hen. Men Nikolaj Stagis gentager gerne, hvad hele opgaven går ud på, hvis Esbjerg skal finde sit potentiale og udvikle det i en retning, der gør det muligt for Esbjerg at matche andre større byers appel til især den yngre halvdel af befolkningen.

- Det er essentielt, at vi kommer ind til kernen af, hvad der kan gøre Esbjerg unik i fremtiden. For vi skal både have byen til at skille sig ud fra mængden, men det skal ske på basis af noget, der giver mening i forhold til den historie og mentalitet, der er i Esbjerg, siger brandingeksperten Nikolaj Stagis.

Han er sat til opgaven i Esbjerg, fordi han i 25 år har arbejdet med branding og rådgivet en lang række virksomheder og kommuner om netop udvikling og image.

Annonce

Der skal ske noget

Både kommunaldirektør Rikke Vestergaard og borgmester Jesper Frost Rasmussen ser frem til resultatet af Nikolaj Stagis arbejde, og de har store ambitioner med hensyn til resultatet, har de tidligere givet udtryk for i en pressemeddelelse.

- Vores ambitioner for Esbjerg er tårnhøje. Men de kræver flere tilflyttere og flere studerende, så vi kan sikre at vores virksomheder har den arbejdskraft, der er nødvendig. Vi er stolte over vores historie, men vi er langt mere end vores industri og virksomheder i dag. Esbjerg er også et fantastisk sted at leve og bo, siger Jesper Frost Rasmussen.

Rikke Vestergaard har sendt Nikolaj Stagis på opgave i Esbjerg med disse ord:

- Vi har gennem alt for mange år set indbyggertallet i Esbjerg stagnere. Det går bare ikke, hvis vi vil udvikle Esbjerg. Og det vil vi. Så nu appellerer vi til alle esbjergensere: Fortæl hvad der er unikt ved Esbjerg. Hvad mener I, at Esbjerg skal kendes for i fremtiden? For vi får brug for alle esbjergenseres hjælp til at udvikle byen.

Arbejdet med den nye fortælling

Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Education Esbjerg og Esbjerg Havn arbejder sammen med en lang række virksomheder, institutioner, foreninger og borgere på at identificere og implementere en ny strategisk retning og et nyt Esbjerg-brand, som skal understøtte bosætning og vækst i hele kommunen. Over sommernen tager de fire partnere de første skridt i et arbejde, som skal præge indsatser og aktiviteter de næste 10 år.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Løb med og hyld Camilla Pedersen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Det blev næsten for let at vinde

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Sådan ser de kommende udvalg ud

Ugeavisen Esbjerg

Gertie ønskede sig en hjertestarter

Ugeavisen Esbjerg

Drik gin for børnenes skyld

Ugeavisen Esbjerg

Kaja Kamp tager to år til som Team Esbjergs altmuligkvinde

Ugeavisen Esbjerg

SDU Esbjerg inviterer til energidebat: Er energiøer vigtige i den grønne omstilling?

Ugeavisen Esbjerg

Ribe-Esbjerg HH med positivt økonomisk resultat

Ugeavisen Esbjerg

Fornemt valg for Frost

Ugeavisen Esbjerg

A Place To Hotel Esbjerg er nu officielt åbent

Ugeavisen Esbjerg

Fødselsdag for de nærmeste 128

Ugeavisen Esbjerg

Lang rejse for at se Kellermensch

Ugeavisen Esbjerg

Fagenes Fest hyldede igen det gode håndværk

Ugeavisen Esbjerg

Så er formandsposterne fordelt

Ugeavisen Esbjerg

Jakob Lose: Det krævede lige lidt armlægning

Ugeavisen Esbjerg

Hvem får formandsposterne?

Ugeavisen Esbjerg

Fire fantastiske speedwaydage venter

Ugeavisen Esbjerg

Ny mand i sadlen hos Boldesager Cykellager

Ugeavisen Esbjerg

Studerende prøvede kræfter med lokale virksomheders grønne udfordringer

Ugeavisen Esbjerg

Esbjerg vil lyse orange for voldsramte kvinder

Ugeavisen Esbjerg

Konservativ komet fik kanonvalg

Ugeavisen Esbjerg

Byrådets kvinder er stadig i undertal

Ugeavisen Esbjerg

Ta' i svømmehallen efter solnedgang

Annonce