Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Patienter får en særligt sikret afdeling

Spangsbjerg Hospital er ved at blive sikret med en 4 meter høj mur til de farligste patienter. Foto: Tue Sørensen
I september åbner et nyt afsnit på Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg, hvor 15 kriminelle psykisk syge skal behandles på en særligt sikret afdeling.

Sygdom: I begyndelsen af september åbner et nyt retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg på det tidligere Spangsbjerg Hospital, der skal forbedre forholdene for de retspsykiatriske patienter, sygehuset i forvejen modtager. Der er tale om en afdeling, hvor patienterne har en dom til behandling. Patienterne har fået en dom for kriminalitet, og på grund af deres psykiske sygdom indlægges de i retspsykiatrien, hvor de så skal behandles.

Patienterne kan have lange indlæggelser, have psykoser, der kan være vanskelige at behandle og har ofte ingen indsigt i deres egen sygdom, ligesom der kan være misbrug indblandet i sygdomsbilledet.

Det er værd at understrege, at de fagligt vurderede sværeste tilfælde i Danmark er samlet på Sikringen ved Slagelse. Der er vidt forskellige grader af kriminalitet, der er grunden til, at patienterne er indlagt i Esbjerg, og formålet er at få dem behandlet, så de kan sluses ud i samfundet igen.

Annonce

Region Syddanmark opgraderer hermed antallet af retspsykiatriske pladser, idet der er 84 i Middelfart. Denne afdeling blev udvidet i 2014. Og på den måde håber man at kunne håndtere det stadigt stigende antal retspsykiatriske patienter, man oplever ikke bare i Region Syddanmark men generelt i hele landet.

Fire meter høj mur

Den nye patientgruppe kræver særlig opmærksomhed og mere personale, så derfor besluttede regionsrådet sig sidste år for at udvide budgettet i Esbjerg med 6,9 millioner kroner til driften, ligesom der kommer en høj mur rundt om afdelingen, således patienterne ikke kan stikke af. Endvidere er afdelingen sikret med adgangssluser, panserglas, elektronisk overvågning, overfaldsalarmer og kameraovervågning.

Det nye særligt sikrede afsnit kommer til at ligge i den sydøstlige del af området og vil blive omgivet af fire meter høj mur. Nærmeste nabo vil være den del af Nørreskoven, der ligger på højre side, når man kommer inde fra byen.

Den nye funktionsledelse kommer til at bestå af overlæge Thomas Ducknowski, psykiater, og funktionsleder Annette Lindballe, og de får på afdelingen også følgeskab af to fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, assistenter, en psykolog, og i det hele taget er normeringen på afdelingen højere end på åbne afdelinger.

Der er planlagt et borgermøde i slutningen af juni måde, og ifølge Annette Lindballe vil man også gerne afholde et åbent hus arrangement, hvis det altså er muligt under hensyntagen til corona og de andre patienter på stedet.

Oprettelsen af afdelingen er et led i en opnormering på det retspsykiatriske område, og det medfører af en del omrokeringer af psykiatriske tilbud i Region Syddanmark.


Man behøver ikke at have begået alvorlig kriminalitet for at blive indlagt på den nye afdeling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kriminaliteten er faldende

Annonce