Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Patientforening glad for opmærksomhed

Sådan så det ud i avisen, da historien om den 28-årige Marie Louise Gustavussen blev bragt.
Annonce

Ugeavisen Esbjergs artikelserie i sidste uge om Marie Louise Ilsøe Gustavussens kamp med sygdommen ME-
Myalgisk Encephalomyelitis - er faldet i god jord hos ME-foreningen, der forsøger at skabe mest mulig opmærksomhed om sygdommen og meget gerne også en ændring i tilgangen til den fra lægeverdenen og myndigheder i Danmark.

Seriøs opmærksomhed er tiltrængt, for uvidenheden er stor, mener Vibeke Vind, konsulent for ME-foreningen i Danmark.
- ME er en af de sygdomme, man har troet, var psykosomatisk, da man før i tiden havde svært ved at måle noget anormalt hos disse patienter. Det har ændret sig med indførelse af ny teknologi, hvor man kan måle metabolismen i cellernes mitokondrier. Man har derved i det mindste fået hul på ME-gåden, så nu ved forskerne, hvor de skal lede, og de finder brikker, der passer ind i puslespillet, siger Vibeke Vind.

En dokumentarfilm - Jennifer Breas ’Unrest, som dokumenterer, hvordan det er at leve med sygdommen, går verden rundt i øjeblikket. Den har været med til at åbne omverdenens øjne for, hvor alvorlig og overset sygdommen er. I virkeligheden står verden måske på kanten af en spændende medicinsk opdagelse om en udbredt alvorlig sygdom, og det er glædeligt, lyder det fra ME-foreningen.
- Men desværre ser vi, at Danmark i vore øjne indtil videre vælger at blive ved med at misforstå patienterne og sygdommen, så ME-patienter er kommet ud for behandling, der gør deres situation værre, siger Vibeke Vind.

- Sundhedsvæsenet har en naturlig og sund forsigtighed, når der skal indføres ny behandling, og det er vigtigt. Men for ME gælder det i første omgang blot om at anerkende, at patienterne er alvorligt fysisk syge og ikke psykisk syge. Det gør for eksempel Norge, Sverige, USA og Australien. Vi synes, det er nødvendigt, at Danmark følger trop, så ulykkelige sager som den med Marie Louise Ilsøe Gustavussen kan undgås i fremtiden.Det er på tide, at hun og familien får tilstrækkelig og kvalificeret hjælp og aflastning, siger Vibeke Vind.

ME-foreningen har med afsæt i Ugeavisen Esbjergs artikelserie forsøgt at få information om ME-sygdommen med i programmet til et større efteruddannelsesarrangement for danske læger til august - Lægedagene i Bellacentret i København. Men det er blevet afslået i denne omgang, fordi programmet er tæt ved at være færdigt. Arrangørerne har lovet, at ME vil blive overvejet til næste års udgave af Lægedagene i København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Succes for frokostpop

Annonce