Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Pigespejdere holder plaskvådt åbent hus

Frisk luft og fællesskab er på programmet, når De grønne pigespejdere i Esbjerg inviterer alle piger i 0.-3. klasse med til en plaskvåd eftermiddag.
Annonce

Spejderliv: Frys din egen is, lav en vand-vulkan og fisk efter havets dyr fra en rutsjebane. Det er nogle af de ting, De grønne pigespejdere i Esbjerg inviterer til, når de tirsdag den 8. september klokken 17.00-19.00 holder åbent hus for piger i 0.-3. klasse på Bakkevej 12 i Esbjerg. For pigerne skal have flere oplevelser i naturen, hvis det står til De grønne pigespejdere.


På samme tid pirrer det vores kreativitet og nysgerrighed, fordi der ikke er faste rammer eller en bestemt måde, vi skal være på.

Asta Birkler


- Det kan noget helt særligt, når vi er i naturen. Vi har uforudsigeligheden i vejret, som får os til at tænke i alternative løsninger, vi mærker vinden i håret, vi snuser og smager. På samme tid pirrer det vores kreativitet og nysgerrighed, fordi der ikke er faste rammer eller en bestemt måde vi skal være på, fortæller Asta Birkler, der er spejderleder hos De grønne pigespejdere i Esbjerg.

På dagen vil deltagerne blive mødt af både erfarne spejderledere og unge pigespejdere, der har forberedt et spejderløb til fire verdenshjørner, hvor pigerne skal undersøge, eksperimentere og lege med vand. Deltagerne får også mulighed for at træne deres mod, når de skal smage på madvarer med bind for øjnene.

Nye pigespejdere er altid velkomne. Kontakt Ellen Lundtofte på 30895508 eller ellenlundtofte@hotmail.com eller læs mere om De grønne pigespejdere på www.pigespejder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

FysioDanmark udvider

Annonce