Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Pilen peger mod en aflysning af erhvervslivets nytårskur

Verden og Business Esbjergs nytårskur var en helt anden før coronaen. Arkivfoto: Tue Sørensen
Mens De Hjemløses Venner har aflyst deres, så håber Business Esbjerg stadig på at kunne gennemføre en nytårskur. Det tegner dog til en aflysning.
Annonce

Nytår: Selvfølgelig kan man ikke gøre, som man plejer til erhvervslivets nytårskur i musikhuset. Man kan ikke samle over 1000 gæster og lade folk mingle, smalltalke og række til fade med mad på kryds og tværs af hinanden. Men man kan måske noget andet, og Business Esbjergs direktør Susanne Nordenbæk håber stadig på, at det bliver muligt at holde en corona-venlig nytårskur. Men hun er også realist.

- Lige nu ser det ud til, at vi bliver nødt til at aflyse, enten det eller at vi laver et streamet event, siger Susanne Nordenbæk og uddyber:

- Vi har skudt beslutningen til hjørne for at se, hvordan situationen udvikler sig.

De foreløbige restriktioner gælder frem til den tredje januar, og den fjerde januar bliver beslutningen truffet, og så får medlemmerne af Business Esbjerg besked, men uanset hvad, så bliver nytårskuren den 21. januar altså ikke, som den plejer. Det er nemlig planlagt, at der højst må komme en repræsentant per virksomhed, og så bliver nytårskuren rykket fra foyeren til musikhusets store sal.


Det er en linedans, vi har haft det oppe og vende mange gange, men vi har mange medlemmer, der har sagt, de synes, det er godt, at vi holder fast, mens andre spørger, hvorfor vi gennemfører. Der er ikke noget let svar.

Susanne Nordenbæk, direktør i Business Esbjerg


Annonce

Det svære spørgsmål

Men hvorfor overhovedet gennemføre arrangementet i en tid, hvor myndighederne råder os til at blive hjemme?

- Det er en balance mellem at passe på hinanden og at demonstrere, at nogle ting kan man gennemføre. Hvad, der kan gennemføres forsvarligt, er der ingen grund til at aflyse, og vi kommer kun til at afvikle nytårskuren ud fra de regler og restriktioner, der er, siger Business Esbjerg-direktøren.

Mens Susanne Nordenbæk håber på at få en nytårskur gennemført, så besluttede De Hjemløses Venner, der står bag den årlige nytårskur for udsatte og hjemløse, sig allerede for at aflyse tilbage i november.

- Vi kan jo ikke samle 300 mennesker, der fester. Det ville være aldeles uforsvarligt, siger Ingelise Wenzel, formand for De Hjemløses Venner.

I stedet for en nytårskur har foreningen valgt at sprede lidt juleglæde blandt byens udsatte, der har modtaget 120 juledekorationer på forskellige opholdssteder.

- Vi giver også en portion mad i stedet for den nytårskur, vi plejer at invitere til. De har måtte vælge, hvordan de vil festligholde det. Nogen har valgt flæskesteg, andre har valgt pizza eller grillkylling, mens andre får en pølsevogn i gården, siger Ingelise Wenzel.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Den ubesejrede

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce