Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Populært at hænge ud på nettet

De studerende i Esbjerg kan ikke komme til de sociale fællesarrangementer, der plejer at finde sted fysisk. Men on-line kan meget lade sig gøre. For eksempel ølsmagning. 150 unge fulgte med, da disse tre værter sendte live fra Fanø Bryghus. Foto: pr.
Pladser til fællesarrangementer for studerende online bliver revet væk.

Alternativt: Som alle andre har studerende på grund af corona måttet vænne sig til en ny hverdag med mange begrænsninger, social isolation og aflyste aktiviteter. Fysiske arrangementer med hundredvis af studerende, som mødes ansigt til ansigt, må man ikke. Derfor har studiesamarbejdet Study in Esbjerg stort set ikke afviklet arrangementer for de studerende, siden Corona-krisen ramte sidste forår.

Online er sagen en anden. Folkene i Study in Esbjerg har været gode til at finde på virtuelle alternativer til de 10-12 gratis arrangementer, som studerende i Esbjerg normalt kan komme til i løbet af året. Og det er populært at hænge ud og være sammen om noget on-line, fremgår det af en pressemeddelse fra Business Esbjerg.

- Når de studerende ikke kan komme til vores arrangementer, må vi i stedet komme til dem, fortæller Matias Strøm. Han er marketing- og eventkoordinator hos Business Esbjerg, og det er ham, der står for promovering af Esbjerg som studieby, og det er ham, der er koordinator og organisator af arrangementer for studerende via Study in Esbjerg.

Annonce

Banko og ølsmagning

I efteråret blev der afviklet både online livekoncert og julebingo med fine præmier. Det er naturligvis gratis for de studerende på de videregående uddannelser i Esbjerg. Derfor har Study in Esbjerg også valgt at holde fast i denne form igennem vinteren og foråret.

- Senest har vi afholdt ølsmagning fra det lokale bryghus på Fanø, som gik over al forventning med, da vi kunne melde udsolgt og cirka 150 studerende deltog, forklarer Matias Strøm, som har fået mange positive tilbagemeldinger i forbindelse med arrangementerne.


Når de studerende ikke kan komme til vores arrangementer, må vi i stedet komme til dem.

Matias Strøm, Business Esbjerg og Study in Esbjerg


På grund af den store tilslutning og de mange positive tilkendegivelser har Study in Esbjerg besluttet at fortsætte med de virtuelle arrangementer. Indtil videre er der lagt yderligere to begivenher i kalenderen i løbet af foråret.

- Vores næste arrangement er en virtuel ginsmagning den 4. marts. Her blev alle 100 pladser revet væk på blot fem timer. Derudover planlægger vi endnu et online bingospil til påske. Derefter må vi se, om det igen snart bliver muligt at arrangere fysiske begivenheder, lyder det fra Matias Strøm.

Samarbejde mellem seks

Study in Esbjerg er et samarbejde mellem Business Esbjerg og de seks videregående uddannelsesinstitutioner Aalborg Universitet Esbjerg, Erhvervsakademi SydVest, Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet Esbjerg og UC Syd samt Education Esbjerg, som arbejder for at tiltrække flere studerende til Esbjerg og fastholde dem, som er her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce