Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Præcis 75 år siden: Den mørkeste nat i Esbjergs historie

Den 13. november 1944 var en sort dag i Esbjergs historie. Ikke mindre end fire bombeeksplosioner og to clearingsmord fandt sted denne dag. Bombeattentaterne var rettet mod følgende tre ejendomme. Kongensgade 38, hvor der var to butikker i stueetagen, og hvor Esbjerg Bladet havde kontorer på første sal, og FlensborgLager på hjørnet af Kongensgade og Torvet samt manufakturhandler Th. Vestergaards forretning på hjørnet af Kongensgade og Kirkegade. Hos sidstnævnte udbrød der brand, der lagde hele bygningen i ruiner.

Aftenen og natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge var det præcis 75 år siden, den mørkeste og mest dramatiske nat i Esbjerg historie fandt sted. To mord og fire bombeeksplosioner blev kulminationen på mange måneders kampe og terrorhandlinger mellem besættelsesmagten og den lokale modstandsbevægelse.

Annonce
Annonce

Optakten

Om aftenen den 13. november 1944 gik Laurids V. Jensen, redaktør for Esbjerg Bladet, Esbjergs konservative avis, ned fra redaktionslokalerne på 1. sal i Kongensgade 38 og begav sig mod sit hjem i Kongensgade 3 for at holde fyraften.

Fyraften var det endnu ikke for læge og byrådsmedlem Poul Carstensen, der senere på aftenen skulle varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem i EfB.

Laurids V. Jensen og Poul Carstensen havde ikke så meget til fælles i det daglige, men deres skæbner skulle denne aften besegles på samme blodige vis.

Det vidste hverken de eller esbjergenserne dog på nuværende tidspunkt. Ej heller, hvor voldsom natten skulle blive.

Forud var gået måneder, hvor den såkaldte Schalburgtage, som var det folkelige navn for den terror, som tyskerne og deres danske hjælpere indledte i den sidste del af Besættelsen i Danmark, var blevet værre og voldsommere over hele landet.

Heriblandt i Esbjerg, hvor blandt andet topnazisten, feltmarskal Erwin Rommel i december 1943 havde været på besøg og beordret flere bunkerbyggerier sat i gang i området, ligesom Gestapo havde etableret hovedkontor i Skolegade.

Terroren blev primært rettet mod den danske modstandsbevægelse og det danske civilsamfund i almindelighed som en hævn for modstandsaktioner, og der blev også indført hævndrab på vellidte danskere, når en tysk soldat eller stikker blev dræbt. Det var de såkaldte clearingmord.

Feltmarskal Rommel uden for Hotel Royal i Havnegade i forbindelse med sin inspektion af forsvaret af det tyske Vestkyst-forsvar.
Annonce

Tiltagende sabotage

Nogle esbjergensere husker måske stadig lokale sabotørers aktioner på jernbaneterrænet og de mange sprængninger på havnen, hvor der blandt andet blev smadret ”50.000 fiskekasser”, som en lokal avis beskrev det uden formentlig at have talt efter. Det var opvarmningen til den konfrontation med den tyske besættelsesmagt, som første til samarbejdspolitikkens sammenbrud den 29. august 1943.

Efter nogen tid blev svaret på modstandsbevægelsens aktiviteter blandt andet sabotagelignende aktioner.

Besættelsesmagten kaldte det selv 'kontrasabotage', når de gjorde gengæld for danske modstandsgruppers aktioner, men danskerne fandt hurtigt på navnet schalburgtage efter Schalburgkorpset, opkaldt efter Christian Frederik von Schalburg, der havde været leder af Frikorps Danmark.

Schalburgtagen blev som regel udført af Petergruppen, hvoraf de fleste medlemmer kom fra Schalburgkorpset, og om aftenen den 13. november 1944, for præcis 75 år siden i sidste uge, var Petergruppen atter på besøg i Esbjerg. Den aften og nat, som blev den mørkeste i vores bys historie.

Situationen skærpes
I månederne forud fik den vigende krigslykke og modstandsbevægelsens tiltagende aktiviteter i Danmark besættelsesmagten til at dreje på terrorskruen - også i Esbjerg.

Den 28. februar 1944 blev Palads Hotel ødelagt for 75.000 kroner, og samme dag gik det også ud over Enger Hansens Boghandel på hjørnet af Kongensgade og Jyllandsgade. Forretningen var kommet i Gestapos sorte bog for at have lavet en mindeudstilling for den nyligt clearingmyrdede præst og forfatter Kaj Munk - blandt andet med hans yndlingsblomster.
Kampe og provokationer mellem modstandsbevægelse og den tyske besættelsesmagt i Esbjerg fortsatte, og i maj 1944 lod Petergruppen det gå ud over tøjforretningen Kontant-Jørgensen i Kongensgade, mens modstandsfolk blandt andet aflagde HKP (Heereskraftfahrpark) i Østergade et besøg for at ”fortælle” værkstedet og bilforhandleren, at virksomheden ikke skulle samarbejde med tyskerne, som den gjorde.

Sabotører lavede også kort efter en voldsom aktion mod Fanøfærgen, der sejlede soldater, arbejdere og materiel over til befæstningsarbejdet på den lille Vadehavsø. Det tyske modsvar blev en schalburgtage den 3. oktober 1944 mod Rosendahls Bogtrykkeri, som dengang lå i Borgergade 25.
Hvorfor trykkeriet blev udpeget som schalburgtagemål står den dag i dag ikke helt klart, men det kan skyldes en gammel forretningstvist mellem bogtrykker Rosendahl og hans oprindelige kompagnon, som måske fik sidstnævntes søn Kaj Olsen, der også var kendt som stikker under navnet Kaj Pjat, til at pege på bogtrykkeriet som mål for schalburgtage. I hvert fald var Kaj Olsen set forlade stedet sammen med en tysker.

Aktionen jævnede Rosendahls Bogtrykkeri med jorden og gav modstandsbevægelsen et nyt mål: At få Kaj Pjat likvideret. Det lykkedes den 23. oktober 1944, hvor han blev skudt ned i Spangsbjerggade af to brødre fra modstandsbevægelsen.

Herefter spekulerede mange på, hvad Gestapos - og ikke mindst Petergruppens - hævn for likvideringen af Kaj Pjat ville blive. Man forestillede sig, hvem der mon var i farezonen, men måtte blot vente og se.

Kort efter at lokale sabotører havde begået en voldsom aktion mod Fanøfærgen, kom det tyske modsvar, der blev en schalburgtage den 3. oktober 1944 rettet mod Rosendahls Bogtrykkeri, som dengang lå i Borgergade 25. Hvorfor trykkeriet blev udpeget som schalburgtagemål står den dag i dag ikke helt klart, men det kan skyldes en gammel forretningstvist mellem bogtrykker Rosendahl og hans oprindelige kompagnon, som måske fik sidstnævntes søn Kaj Olsen, der også var kendt som stikker under navnet Kaj Pjat, til at pege på bogtrykkeriet som mål for schalburgtage. I hvert fald var Kaj Olsen set forlade stedet sammen med en tysker. Aktionen jævnede Rosendahls Bogtrykkeri med jorden og gav modstandsbevægelsen et nyt mål: At få Kaj Pjat likvideret. Det lykkedes den 23. oktober 1944, hvor han blev skudt ned i Spangsbjerggade af to brødre fra modstandsbevægelsen.
Annonce

Hævnen kom

Hævnen kom godt en måned senere - om aftenen og natten mellem den 13. og 14. november 1944.

Den mørkeste i Esbjergs historie, hvor blandt andet redaktør Laurids V. Jensen måtte lade livet. Han var en kendt skikkelse i Esbjergs byliv, blandt andet som formand for Sønderjysk Forenings Esbjerg-afdeling og for Den Personlige Friheds Værn, ligesom han også var formand for Esbjerg Journalistforening.

Laurids V. Jensen var ikke med i modstandskampen, men blev i kraft af sin offentlige person udpeget som mål for clearingmord af SS-lederen Otto Bovensiepen.

Laurids V. Jensen forlod ved aftenstid bladet og gik ned gennem Kongensgade til sit hjem, hvor han klokken 18.40 åbnede hoveddøren og gik ind i opgangen og op ad trappen. I det samme sprang en person fra Petergruppen frem og skød ham i hovedet bagfra.

Flere af ejendommens beboere hørte larmen og styrtede ned ad trappen, hvor de fandt Laurids V. Jensen liggende blødende og hårdt såret. Han blev straks kørt på Esbjerg Sygehus, hvor han gennemgik en hjerneoperation. Selv om man formåede at lave en såkaldt trepanation, og der en overgang var fremgang at spore i tilstanden, døde Laurids V. Jensen den 17. november 1944.

Esbjerg Bladets redaktør var dog ikke den eneste, der måtte lade livet denne sorte mandag.

Praktiserende læge Poul Carstensen, der blandt andet jævnligt husede modstandsfolk, parkerede sent denne aften, efter bestyrelsesmødet i EfB, sin bil i garagen i Borgergade. Da han steg ud, blev han passet op af en mand, som bad ham legitimere sig. Det gjorde Poul Carstensen velvilligt, men blev dernæst koldblodigt likvideret i sin indkørsel.

Petergruppen var dog langt fra færdig med sine aktioner dette døgn, og ikke færre end fire schalburgtager fandt efterfølgende sted. De var rettet mod Kongensgade 38, hvor der var to butikker i stueetagen og Esbjerg Bladet på 1. sal, Flensborg-Lageret på hjørnet af Kongensgade og Torvet samt manufakturhandler Th.Vestergaards forretning på hjørnet af Kongensgade og Kirkegade. Hos sidstnævnte udbrød der efter eksplosionen en brand, der lagde hele bygningen i ruiner.

Mordene og bombeaktionerne udløste efterfølgende desperate protesthandlinger fra Esbjergs befolkning, en ny altomfattende folkestrejke, der fra tysk side besvaredes med udgangsforbud, lukning for vand, gas, varme og elektricitet samt terrorhandlinger, som fra modstandsbevægelsens side blev gengældt med natlige sabotageaktioner.

Petergruppen var heller ikke færdig med dens mordaktioner i Esbjerg. I marts 1945 myrdede terrorgruppen således pastor Poul Bentzen i sit hjem Stormgade 68, hvor han natten til Palmesøndag lå i sit soveværelse og sov med sin kone og yngste datter. Pastor Poul Bentzens brøde bestod i, at han havde forrettet en begravelse af en modstandsmand i Gravlunden og talt nationalt i den forbindelse, men i øvrigt var han kendt over det ganske land for gennem mange år at have stået for de radiotransmitterede minde- og takkegudstjenester fra Zions Kirke. Poul Bentzen blev begravet fra Zions Kirke den 30. marts 1945 ved en af de største begravelser i Esbjerg historie.

De efterfølgende minder
Efter befrielsen lod Esbjerg Byråd opsætte en mindeplade over redaktør L.V. Jensen ved indgangen til hans gadedør, Kongensgade 3. Desuden blev en vej opkaldt efter ham. Også Poul Carstensen og Poul Bentzen fik opsat mindeplader af Esbjerg Byråd og opkaldt veje efter sig.

Th. Vestergaard flyttede efterfølgende sin manufakturhandel til tæppelageret i Axelborgs kælder, hvor biografen Det Ny Teater havde haft hjemme. Her lå den i godt fem år. Herefter flyttede den til Kongensgade 67, hvor den eksisterede frem til juni 1972. I den nye bygning, der opførtes på hjørnegrunden, flyttede Schous Varehus ind. Det åbnede i oktober 1947.

Borgmester Høyer-Nielsen taler ud for Kongensgade 3 i forbindelse med afsløringen af mindepladen for redaktør L. V. Jensen, der blev skudt ved indgangen til sin bolig natten til den 14. november 1944. Til venstre for borgmesteren stod L. V. Jensens broder og søster. Ceremonien begyndte klokken 15.00, og ud over mindetaler var der nedlæggelse af blomster fra blandt andet Den Konservative Vælgerforening, KU og Esbjerg Journalistklub. Klokken 15.30 fortsatte man til Borgergade for at afsløre mindepladen for Poul Carstensen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Liv i midtbyen

Annonce