Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Regler skal tydeliggøres

Bettna Betancor har kæmpet en lang kamp mod Esbjerg Kommune. Nu har hun fået sine penge, men nu skal hun gå ud for at arbejde. Mellem to og fire timer, mener man på Jobcenteret. Foto: Tue Sørensen
Betina Betancor og Esbjerg Kommune må afvente Ankestyrelsens tolkning og tydeliggørelse af regler omkring ledighedsydelse.

Socialt: Betina Betancors sag ryger nu i Ankestyrelsen, der skal finde ud af, om Esbjergs Kommunes ageren i sagen om moderen, der passer sin søn derhjemme, er korrekt.

Ganske kort går den ud på, at kommunen vil tage hendes ledighedsydelse fra hende, da hun ikke kan oplyse, hvornår hun står til rådighed for et flexjob, hvilket er yderst svært, da hun har en søn med atypisk autisme, der gør at han ikke kan gå i skole, og hvor myndighederne og forældrene i øvrigt har lægernes ord for, at han har det bedst i trygge rammer. Hjemme hos moderen.

Mens sagen behandles i Ankestyrelsen, siger kommunen dog, at man ikke vil røre hendes ledighedsydelse. Altså hun er fredet indtil, der kommer den tydeliggørelse og fortolkning af reglerne, som Betina Betancor efterlyser.

Annonce

-Det er jeg naturligvis glad for. Det giver lidt ro derhjemme, når jeg ikke, som det ellers var planen, stod til at miste ydelsen. Det ville have smadret økonomien. Så det er jeg glad for, og samtidig så tolker jeg det også som en slags konstatering af, at man ikke rigtigt ved, hvad man skal stille op med den her slags tilfælde og at man ønsker at få nogle klare retningslinjer, siger hun.

Tolkes forskelligt

Betina Betancor er medlem af diverse diskussionsfora på Facebook, hvor sager som denne diskuteres flittigt.

- Her kan jeg se, at reglerne tolkes forskelligt fra sted til sted. Min sag har også været diskuteret og jeg fik en henvendelse fra en derinde. Han spurgte efter hvilke paragraffer, der var blevet brugt i min sag. Han gik efterfølgende til sin egen kommune, og her fik han medhold i og ret til ledighedsydelse i løbet af ganske kort tid. Og jeg har kendskab til en sag her fra Esbjerg, hvor vedkommende også fik ret i at hun kunne få ledighedsydelse, siger Betina Betancor.

Mens afgørelsen i Ankestyrelsen kan få stor betydning for familiens liv og økonomi, vil beslutningen også få betydning for den fremtidige håndtering af lignende sager. En sagsbehandling i Ankestyrelsen tager omkring seks måneder og lidt mere. Herefter skal kommunen tage stilling til afgørelsen og instrukserne, og skal muligvis gennem en yderligere sagsbehandling.

På den måde kan sager som Betina Betancors løbe op i et års tids sagsbehandling samlet set.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kriminaliteten er faldende

Annonce