Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Ribe og Sønderho fremhæves blandt Danmarks smukkeste steder

Ribe Domkirke fremhæves i anbefalingen af Ribe som et af de smukkeste steder at besøge i Danmark. Arkivfoto.
Ribe og Sønderho fremhæves af foreninger bag bevaringsværdige bygninger blandt Danmarks smukkeste steder at besøge.
Annonce

Esbjerg: Det kommer næppe som en overraskelse, hvis man spørger lokalbefolkningen, men Ribe og Sønderho på Fanø fremhæves grundet deres skønhed af Historiske Huse blandt Danmarks smukkeste steder.

Ribe er af Historiske Huse, blandt de fem købsteder, der fremhæves som Danmarks smukkeste og mest besøgsværdige købsteder i forbindelse med Historiske Huses forslag til, hvilke steder danskerne bør besøge i forbindelse med sommerferien.

- Ribe har over hundrede fredede huse og er en af vores ældste og mest velbevarede købstæder. I centrum dominerer den enestående femskibede domkirke. Fra det 50 meter høje Borgertårn fra 1300-tallet kan man se ud over hele byen og det smukke opland. Byen har både Vikinge Center, kunstmuseum, gallerier, restauranter og historiske hoteller og kroer, skriver Historiske Huse i deres anbefaling af Ribe som sommerferiedestination.


Ribe har over hundrede fredede huse og er en af vores ældste og mest velbevarede købstæder. I centrum dominerer den enestående femskibede domkirke.

Historiske Huse


Annonce

Den smukke landsby på Fanø

Ribe er ikke den eneste by i området, der har fået en anbefaling med fra Historiske Huse. Det har Sønderho også i landsbykategorien. Her er Danmarks smukkeste landsby 2011 en af de blot tre landsbyer, som er med på listen over smukke steder i Danmark.

- Den gamle skipperby på Fanø blev i 2011 kåret som Danmarks smukkeste landsby. Sønderho voksede sig stor i sejlsøfartens storhedstid, før de maskindrevne dampere, og her boede både redere, skippere og søfolk. Byen, der ligger helt ud til kysten på Fanø, tæller over 70 fredede huse. De fleste er opført af smukke, mørkbrændte, rødviolette, vestjyske sten og med stråtag. Og man finder både kro, hotel, camping og restaurant.

Historiske Huse

Historiske Huse er en samling af foreningerne Bygnings Frednings Foreningen BYFO, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger og Bygningskultur Danmark.

Samlingen har til formål at sætte fokus på bygningskulturen i Danmark med henblik på at øge den generelle bevidsthed om kulturarven i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce