Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Så skal der kokkereres: Claus Holm gæster Tjæreborg

TV kokken Claus Holm og Jean Glarbo cyklede i weekenden 100 kilometer, da Holm har fået lidt for mange kilo på sidebenene. Han skal smide nogle af dem, og holder foredrag i Tjæreborg om en sundere livsstil. Foto: Privat
Annonce

Foredrag: Den kendte kok Claus Holm har sat sig for at smide nogle af de lidt for mange kilo og få sig en sundere livsstil. Han vil dog gerne have andre med, og den 5. november klokken 19.00 lægger den kendte kok og kogebogsforfatter vejen forbi hallen i Tjæreborg med foredraget "Kant, kaos og kærlighed."

- Du får både sjove anekdoter fra mit liv og bliver meget klogere på, hvad god og lækker mad kan gøre for dit humør og livsglæde, siger Claus Holm.

Arrangementet foregår i et samarbejde med lokale Jean Glarbo, der både er ven og cykelmakker med Claus Holm, og foredraget afholdes i samarbejde med Foredragsrækken Tjæreborg.

- Alt overskud fra eventen går til en eksklusiv madlavningsworkshop med Claus Holm og jeg selv til unge udsatte i Esbjerg Kommune, fortæller Jean Glarbo, der til daglig driver JNG Montage i Tjæreborg.

Foredraget, der viser vejen til en sundere og gladere livsstil for dig og din familie, koster 175 kroner inklusiv velkomstbobler og vin i pausen. Du kan melde dig til www.xn--tjreborggf-e6a.dk/Det-sker senest den 26. oktober, hvis du vil med. Der bliver også mulighed for at købe Claus Holms nye kogebog med en personlig hilsen fra foredragsholderen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Den uperfekte bagside

Annonce