Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Sådan føles det: At blive voldtaget

Sådan føles det… er en serie i Ugeavisen Esbjerg med ti sandfærdige beretninger. De omhandler alle personer med tilknytning til Esbjerg, der åbenhjertigt fortæller om de ting, vi andre drømmer om, er bange for eller blot filosoferer over, hvordan føles.

I denne uge Simone Madsen: Sådan føles det at blive voldtaget.

Annonce

PROLOG:
Simone Madsen møder som 18-årig en fyr via en datingside på internettet, som hun begynder at se. Han er en ganske normal fyr med leverpostejsfarvet hår og et almindeligt udseende, og de har det både sjovt og hyggeligt sammen. Der er intet i Simone, der fortæller, at hendes nye fyr kan være en potentiel trussel for hende.

Jeg har været i skole hele fredagen og ser virkelig frem til weekenden, da jeg blandt andet skal til fest om aftenen med den fyr, som jeg har set lidt til gennem et stykke tid. Jeg drikker et glas vin, imens jeg gør mig klar. Lægger makeup, mascara og eyeliner, retter mine bryn og tager lidt blush på. Jeg sætter mit hår op i en hestehale og ifører mig en sort, lidt stram kjole. Lidt efter henter han mig, og vi går sammen den korte vej over til hans kammerat, der holder festen.

I lejligheden på 2. sal sidder to piger i en sofa og drikker, mens der står tre fyre og snakker i køkkenet. Lejligheden er lille og tilrøget, og da jeg ikke kan lide øl, får jeg blandet en drink af en af drengene. Jeg kender ingen af de andre, og de virker heller ikke specielt imødekommende. Allerede efter en lille time får jeg det virkelig dårligt, og jeg beder min fyr om at følge mig hjem. Han hygger sig, men indvilger, da han godt kan se, at jeg har brug for støtte. Da vi kommer ud i kulden, føles mine ben som vingummibamser og falder næsten væk under mig. Jeg bor i en etværelses stuelejlighed ved Skovkanten i Esbjerg, og min seng står lige om hjørnet fra hoveddøren, hvor jeg lægger mig med det samme, da vi er kommet ind. Jeg er meget omtåget, så han begynder at tage mit tøj af, og jeg tænker bare, at det er sødt af ham at hjælpe mig. Han sætter mig op og lyner min kjole ned og knapper min bh op, hvorefter han skubber mig ned igen, så han kan få kjolen og mine nylonstrømper af. Til sidst tager han mine trusser af, selvom jeg siger, at jeg ikke vil have det. Jeg er helt svimmel og tung i kroppen, så jeg krøller mig sammen i fosterstilling for at sove, imens det snurrer rundt i mit hoved.

Han sætter sig imellem mine ben og begynder at pille omkring mit underliv. Jeg beder ham om at stoppe og lade mig være, men han fortsætter. Han tager så sine bukser af, og jeg prøver at skubbe ham væk, men han er for stærk. Jeg råber, at han skal stoppe, men han smiler bare og spytter i sin håndflade, hvorefter han tager hånden ned i mit underliv for at gøre mig våd. Jeg kæmper imod, men føler mig samtidig helt lammet. Han holder mine arme fast, lægger sig så oven på mig og trænger ind i mig. Jeg husker, at det ikke gør ondt, men er derimod en knusende følelse. Han er voldsom og tung. Pludselig tager han med begge hænder fat om min hals og trykker til. Jeg bliver kvalt. Både fysisk og mentalt. Jeg kigger kort op på ham og ser, at han smiler, mens sveden drypper fra ham. Jeg føler mig fuldkommen magtesløs og tænker, at det er dét, mit liv ender her.

Jeg hiver voldsomt efter vejret, da han endelig giver slip og trækker sig ud af mig. Han vælter udmattet om på siden, mens en følelse af afsky strømmer ind over mig. Jeg løber ud på toilettet, hvor jeg kaster op, mens jeg ryster over hele kroppen. Jeg har normalt meget let til tårer, men der kommer intet. Jeg står bare på mit badeværelse og har det som om, at jeg råber under vand.

Jeg føler mig helt ekstremt beskidt. Både indeni og udenpå. Jeg går i bad i håb om, at jeg kan vaske noget af væmmelsen væk, men det sidder fast som tjære. Jeg står under det rindende vand indtil, at min hud er helt opløst, men det hjælper ikke. Jeg føler mig stadig lige så beskidt og ulækker, for jeg lod ham vel gøre det? Jeg lod ham jo udnytte mig, jeg gik jo selv med til den fest og bad ham om at følge mig hjem. Jeg er selv ude om alt det her, det er vel min egen skyld, begynder mine tanker at sige. Selvhadet bruser simpelthen op i mig, og derfor melder jeg det heller ikke til politiet. Det hele er så uoverskueligt for mig på det tidspunkt, og fordi jeg føler så meget skyld, kan jeg slet ikke se, at jeg vil kunne løfte bevisbyrden.

Efter voldtægten går jeg i flere år i bad tre gange dagligt. I lang tid efter føler jeg også, når jeg går ude i offentligheden, at jeg er nøgen, men dækket i mudder og med mit hoved hængende i min ene hånd. Der er ikke længere nogen forbindelse imellem mit hoved og min krop. Jeg har en følelse af, at andre mennesker kan se, hvor beskidt jeg er. Afsky er en konstant ledsager for mig. Følelsen af hele tiden at være beskidt, også i underlivet, betyder, at jeg får herpes, hvilket er ganske normalt for voldtægtsofre, har jeg fundet ud af. Det er simpelthen psykosomatisk. Jeg er sengeliggende i en uge, da jeg får herpes-udbruddet. Min læge siger ved undersøgelsen, at han aldrig har set så store indvendige sår før.

Jeg vil ikke sige, at jeg bliver følelseskold efter voldtægten, men jeg bliver følelseslammet. Jeg overlever, men jeg lever ikke mere, selvom jeg blot er 18 år. Jeg føler mig total værdiløs, og det resulterer også i, at jeg stikker af i arbejde og ligegyldige affærer. I dag er jeg angst i forhold til andre mennesker i store sociale sammenhænge, men selvfølgelig også for at blive voldtaget igen. Hvis jeg går alene ude om aftenen, så har jeg altid en nøgle mellem fingrene. Jeg har også købt sådan en fastelavnskølle til at stå bag min dør.

Min bedste veninde blev gift for nogle år siden, men jeg har altid følt, at det var urealistisk for mig. At møde én, der elsker mig, for den jeg er. Der er nogle ting, som jeg ikke føler, at jeg fortjener, fordi jeg er så lav, at jeg er blevet voldtaget. Jeg har også følt en høj grad af uretfærdighed, for hvad har jeg gjort for at fortjene det? Har jeg virkelig været så dårligt et menneske? Man leder jo efter en eller anden form for forklaring på, hvorfor det skulle ske for én.

I mange år efter min voldtægt har jeg følt mig uværdig til kærlighed. Jeg har ikke følt, at jeg er værd at elske. Problemet for mig har været, at ligegyldig hvor sød og skøn en fyr er, så har jeg været bange for, hvad han kunne finde på, og der er der selvfølgelig noget, som er blevet ødelagt i mig. Mit lave selvværd i forhold til relationer er i det hele taget en kæmpe hæmsko, da jeg ofte har en idé om, at jeg er mindre værd. Det kræver rigtig meget at få relationer til at fungere igen, og selv om det nu er 10 år siden, synes jeg stadig, at ensomheden er overvældende.
Sex og kærlighed har været meget opdelt for mig i årene efter overgrebet, og før jeg mødte min nuværende kæreste, har jeg haft svært ved at give mig hen og kombinere de to ting. Jeg har aldrig vidst, hvordan man elskede med en mand. Jeg er nu blevet så tryg med min kæreste, at jeg synes, jeg føler ægte kærlighed.


EPILOG:
Simone har efter voldtægten søgt hjælp flere forskellige steder. Det er alt fra kinesiologi, tankefeltsterapi, psykoterapi, zoneterapi og psykologer. Der findes desuden et center for seksuelt misbrugte, som er specialiseret indenfor voldtægt og incest, som Simone har haft kontakt til. Simone fortæller, at det ofte handler om at finde den helt rette behandler, som i hendes tilfælde var en zoneterapeut, der greb hende, da hun gik ned med en belastningsreaktion i december og måtte sygemelde sig efter at have gået alene med sine tanker og problemer i for mange år. Vigtigheden i at elske sig selv og finde indre ro gør desuden, at det bliver nemmere at mærke, hvad der er rigtig og forkert, siger Simone, der også peger på, at en forstående og rummende omgangskreds gør en forskel i forhold til at bearbejde traumerne. Simone har valgt at stå frem med sin historie i håb om, at andre piger, som har oplevet noget lignende, ikke vil føle sig helt så alene. Hun håber ligeledes, at flere vil få en forståelse for, hvor ødelæggende et overgreb kan være. Simone kan kontaktes igennem rwe@ugeavisen.dk.


Om Simone:

Simone Madsen er 28 år. Hun er uddannet ernæringsassistent og har arbejdet som kok, men er pt. sygemeldt. Hun er opvokset i Endrup, men bor alene i Esbjerg, hvor hun flyttede til som 17-årig. Hun er for nylig blevet kærester med en mand, der er bosat i København, og hun ser for første gang optimistisk på muligheden for et familieliv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kandidat: Hende kan man have tillid til

Annonce