Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Sådan slipper du fra hjemmearbejdspladsen med helbredet i behold

Birthe Tranberg, lektor på ergoterapeutuddannelsen på UC Syd, i hendes eget hjemmekontor, hvor der både er ekstern skærm, mus og tastatur. Privatfoto
Både fysisk og psykisk kan hjemmearbejdspladsen være en belastning, men der råd at hente. Blandt andet skal cheferne påtage sig en del af ansvaret, pointerer lektor fra ergoterapeutuddannelsen på UC Syd.

Hjemsendt: Boligindretningen i de danske hjem er siden nytår blevet peppet op med ledninger, tastaturer, bærbare computere og trådløse mus. En stor del af danskerne er sendt på hjemmearbejde. Men hvordan sikrer man sig ordentlige arbejdsforhold i hjemmet? Svaret kender Birthe Tranberg, der er lektor på ergoterapeutuddannelsen på UC Syd, og hun lægger måske lidt overraskende lige så stor vægt på det psykiske arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladsen.

- Der er flere udfordringer, men hvis vi kigger på det kropslige, går der ikke ret lang tid, inden man kan få ondt i muskler, nakke, ryg og hofter. Man vil også hurtigt opleve, at man bliver træt i hovedet på grund af de mange afbrydelser, der kan være derhjemme. Mange vil også opleve en form for utilstrækkelighed, fordi de ikke føler, de kan lave deres arbejde med samme kvalitet som de plejer, forklarer Birthe Tranberg, og pointerer, at der ligger et ansvar hos lederne rundt omkring, der skal hjælpe medarbejderne gennem perioden, hvor hjemmearbejde, hjemmeskole med børnene, huslige opgaver og børnepasning bliver blandet sammen i en stor trummerum.


Jeg har rigtig mange kolleger med små børn, og jeg kunne godt forestille mig, at man kunne få dårlig samvittighed overfor familien.

Birthe Tranberg, lektor på ergoterapeutuddannelsen på UC Syd


- Hvis begge forældre ikke er hjemme, kan man ikke lave en struktur på dagen. Derfor er det vigtigt med en dialog med nærmeste leder, så man skal lave mindre eller får andre og mere fleksible arbejdsopgaver. Der er et rigtigt stort ledelsesansvar, og det er vigtigt, at lederen er tydelig overfor de enkelte medarbejdere, forklarer Birthe Tranberg.

Annonce

De vigtige pauser

Netop struktur er et redskab, som hun anbefaler de hjemmearbejdende at gribe til i denne tid. Det kan være en ide at holde fast i den vante morgenrutine, det kan suppleres med en fælles frokostpause, derudover kan børnefamilierne afsætte tid til lektiehjælp, og så kan man med god samvittighed kombinere arbejde med huslige pligter.

- Man skal holde flere pauser fra sin computerskærm, der er det rigtig godt at lave noget helt andet. Man kan tømme opvaskemaskinen eller ordne vasketøj, men du skal ikke dig ned med din telefon, forklarer hun og understreger, at det i pauserne handler om at få bragt sin krop i nogle andre positioner, end den befinder sig i ved de indrettede hjemmearbejdspladser.


Hvis man bor sammen, kan man holde hinanden op på en struktur. Stå op sammen, spise frokost sammen, afløse hinanden med børnene og så videre.

Birthe Tranberg, lektor på ergoterapeutuddannelsen på UC Syd


Annonce

Indretning

Her har Birthe Tranberg selvfølgelig også nogle helt konkrete råd til indretningen. Hun anbefaler for eksempel, at der kommer dagslys ind fra siden af hjemmearbejdspladsen, men der skal mere end lys til en god arbejdsplads.

- Det bedste er, hvis man kan finde et sted, hvor man ikke skal rykke det hele væk, hver gang man har pause, eller hvis familien skal spise. Hvis man har mulighed for det skal man tage sin computerarbejdsplads med hjem. Man kan ikke sidde kun med den bærbare, for der sidder man i en fastlåst position. Jeg vil anbefale ekstern skærm, tastatur og mus. Midten af skærmen skal være ud for øjnene, og så skal der være fuld understøttelse af underarmene, og man skal vælge en stol, hvor man kan sidde med fødderne i jorden, siger Birthe Tranberg, og minder om, at man også skal huske bevægelse.

Selv bruger hun 15 minutter om dagen på en stribe øvelser, der blandt andet styrker ryg, skuldre, nakkemuskler og arme.

6 gode råd til trivsel under coronakrisen

  1. Når du arbejder hjemme, har du måske ikke et komplet hjemmekontor med alt det sædvanlige udstyr, og det kan være anstrengende. Husk at bevæge dig og komme ud i naturen – også i løbet af arbejdsdagen.
  2. Find nogle gode grænsemarkører, der hjælper dig med at adskille arbejde og privatliv. Det kan fx være at tage arbejdstøj på, når du arbejder og skifte til ”hjemmetøj”, når du har fri. Du kan cykle en tur hver morgen og eftermiddag for at markere opstart og afslutning af arbejdsdagen, etc.
  3. Nogle oplever, at hverdagen under coronakrisen kan føles triviel og kedelig. Ofte skal der ikke meget variation eller afbræk til for, at man har noget at se frem til. Opsøg coronavenlige arrangementer, fx virtuelle foredrag eller online koncerter.
  4. Ræk ud til dine kollegaer. Et kort telefonopkald, en mailhilsen et tre minutters digitalt kaffemøde kan være den korteste afstand mellem kollegaer i denne tid. Ofte skal der ikke mere til for, at man føler sig genforbundet til arbejdsfællesskabet.
  5. Hvis dit humør er påvirket af coronakrisen, kan du prøve at skrue ned for mængden afnyheder.
  6. For nogle kan det være svært ikke at kunne præstere på samme niveau som før corona. Her kan du øve dig på at acceptere situationen som den er og sænke dit eget forventnings- og præstationsniveau, så det passer til den ekstraordinære situation.

De gode råd udspringer af forskningsprojektet Mental sundhed og arbejdsfællesskaberunder coronakrisen (MESA).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce