Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Søstrene Grene flytter

Der skal mange flyttekasser til, når Søstrene Grene flytter længere op ad Kongensgade mod Torvet.
Søstrene Grene flytter og fordobler deres areal.
Annonce

Detailhandel: Efter cirka fire år på samme adresse flytter Søstrene Grene til et dobbelt så stort lejemål i Kongensgade 69, hvor Nice Hair før havde outlet.

Kædebutikken med de mange fine ting til boligen, børneværelset, haven og festen lukker butikken i Kongensgade 90  i en uge - med sidste åbningsdag lørdag den 25. juli - mens det nye lejemål renoveres. Der skal bygges vægge, så butikken kan få de gange, som kendetegner indretningen i Søstrene Grene-butikkerne.

Med den nye adresse får Søstrene Grene dobbelt så mange kvadratmeter - 330 ialt - og det glæder distriktschef Julie Gammelholm.

- Det bliver en stor butik, og den får et lidt andet indretnings-koncept, end vi er vant til at se i  Esbjerg. Det bliver med nye inspirationsrum, inden man videre rundt i butikken. Det bliver rigtig godt, siger Julie Gammelholm.

Grunden til flytningen handler om geografi - og lidt om demografi.

- Vi flytter for at komme længere op ad Kongensgade, hvor der er større trafik og for at få et  større og nyere lokale, siger distriktschefen.

Den nye Søstrene Grene har åbningsdag fredag den 31. juli - i nummer 69.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Liv i midtbyen

Annonce