Annonce
Ugeavisen Esbjerg

SE BILLEDERNE: P-hus indviet efter alle krisens regler

369 nye p-pladser har erstattet 104 gamle i Danmarksgade. Men enhver storby med respekt for sig selv har mere end et p-hus, sagde citychef i sin tale.

Annonce

Det blev en coronavenlig indvielse i dukseklassen, da citychefen, borgmesteren og udvalgsformanden torsdag klokken 11 klippede snoren til byens nye p-hus på fem etager i Danmarksgade. Ingen smittefarlig mad og drikke og to betjente til at indskærpe og sikre, at forsamlingsforbuddet på ti personer blev overholdt udendørs på dæk 8 i det flotte parkeringshus i røde tegl.

Her har esbjergensere og turister fået 369 nye p-pladser (de ti er beregnet til motorcykler) som erstatning for de 104 pladser, der før lå i terræn på adressen. 42 millioner kroner har det kostet at bygge det 10.470 kvadratmeter store p-hus.

Indtil starten af det nye år kan man parkere gratis i to timer i p-huset, men i løbet af 2021 indføres der betalingsparkering i midtbyen og dermed også i det nye p-hus. De første to timers parkering vil dog fortsat være gratis.

- Selvfølgelig sætter en stor bygning sit præg på gadebilledet, men her passer den fint ind. Og man må sige, at det nye p-hus er i meget god tråd med den udvikling, der sker i hele midtbyen. Meget forandres i disse år, og på dette sted er der nu skabt et helhedsindtryk, som bedre repræsenterer Esbjerg som en levende og energisk by, sagde formanden for teknik- og miljøudvalget, Søren Heide Lambertsen blandt andet.

Vi skal da have et mere
Citychef Brigitta Christensen luftede i sin tale et håb om endnu et p-hus i Esbjerg:

- P-huset er forhåbentlig ikke det sidste i midtbyen. Vi mener, det giver god mening af placere det næste parkeringsanlæg på grænsefladen mellem midtbyen og Esbjerg Havn, så man med fordel kunne favne både turister fra Vestkysten, sydfra og Fanø samtidig med, at byens egne borgere nemt kan finde en p-plads og dermed minimere spildkørsel. På den måde kan man reducere trafikken uden at skade byens detailhandel. Det tror vi på er en rigtig strategi suppleret med et antal lokale p-pladser med korttidsparkering - og den helt rigtige retning, når vi som by gerne vil ligne en storby endnu mere. Enhver storby med respekt for sig selv har helt sikkert flere p-huse, sagde citychefen blandt andet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kandidat: Hende kan man have tillid til

Annonce