Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Slutspil handler om at ville det mest

Jason Jasper ser sig selv som en moderne træner. Han vil ikke råbe og skælde ud, men han er stadig passioneret, og nogle gange lader han sig rive med - også lidt for meget, synes han selv. Foto: Tue Sørensen
Det er slutspilstid i den danske ishockeyliga, men for første gang siden 2014 hedder Esbjerg Energys træner ikke Mark Pederson. I stedet er det den 39-årige canadier Jason Jaspers, der er på guldmission i Esbjerg.

Ishockey: Jason Jaspers er for længst holdt op med at planlægge sit liv. Tingene går alligevel ikke på den måde. Derfor var det heller ikke resultatet af en detaljeret karriereplanlægning, der sendte den 39-årige canadier til Esbjerg som cheftræner for byens ishockeyhold.

- Jeg har spillet mange år i Tyskland, jeg taler tysk, og jeg havde et stort navn der, så jeg troede jeg skulle i gang som assistenttræner der. Men de ville have en assistent med erfaring, og så ledte jeg efter et sted, hvor jeg kunne få den, siger Jason Jasper, som er glad for, at han via tilfældets vej endte i Esbjerg.

- Det har været dejligt. Vi har været meget imponerede over Esbjerg. Det er så smuk en by, og danskerne er så venlige. Det er lidt som at være hjemme i Canada, siger Esbjerg Energy-træneren, der flyttede til Esbjerg fra Tyskland med sin kæreste Nicole Schneider, da han stoppede karrieren som ishockeyspiller.

Hende mødte han også ved lidt af en tilfældighed for syv år siden, da han spillede for Nürnberg. Det var en kamp en tirsdag aften, og spillerne ville fejre sejren.

- Det eneste der var åbent var collegebaren. Jeg følte mig lidt gammel, men så mødte jeg Nicole, og hun havde det lidt på samme måde, siger Jason Jaspers.

Nürnberg er faktisk hjemsted for Nassauer Haus, der var inspirationen til Esbjergs vandtårn, og den tilfældighed har Jason Jaspers også bemærket.

Esbjerg Energy-spillerne foran den gule mur, der endnu står uden tilskuere på grund af coronasituationen. Foto: Tue Sørensen
Annonce

Glad på trods

På trods af corona og savnet af tilskuerne i de danske skøjtehaller er han altså faldet godt til i Esbjerg.

- Det er jo ikke kun mig, coronasituationen stinker for, det gør det for alle. Vi er i det sammen, og det gør det lidt nemmere. Det er en møgsituation, men du skal igennem det. Det er, som jeg siger til spillerne, du kan spille en god kamp og tabe, sådan livet. Det er det samme med corona, der er ikke noget, vi kan gøre ved det.

I Esbjerg har han taget over efter Mark Pederson, der både vandt guld og de esbjergensiske hockeyhjerter. Alligevel var Jason Jaspers ikke i tvivl, om han kunne løfte arven.

- Det kan selvfølgelig være lidt skræmmende. Men jeg er opvokset med, at man ikke får noget forærende. Jeg vidste, jeg kunne gøre det, jeg vidste, jeg kunne blive en god træner, siger han.

Han har også kontrakt med Esbjerg Energy næste år, men han ved godt, at han bliver målt og vejet på holdets succes. Missionen er at vinde guldet, og selvom Esbjerg Energy er ude i en hård kvartfinaleserie mod Frederikshavn, og Jason Jaspers holder fokus på den næste kamp, så er han også i Esbjerg for at vinde.

- Selvfølgelig er drømmen et mesterskab i år, siger han.


I min generation blev vi råbt af. De yngre i dag skal der tales med. Men jeg er også ærlig. Jeg fortæller spillerne, hvad de skal gøre bedre, og hvis de ikke spiller, fortæller jeg dem hvorfor.

Jason Jasper, cheftræner i Esbjerg Energy


Annonce

Jason på en øde ø

Det er slutspilstid i den danske hockeyliga, og Jason Jaspers har lært, at det er en helt anderledes størrelse for en træner, end det er for en spiller.

- Det er meget hårdere at være træner end spiller. Jeg joker ofte med min assistent. Jeg har spillet 1000 hockeykampe, men jeg har aldrig været så nervøs som til en hockeykamp her i Esbjerg. Som spiller er du altid seks mænd sammen på isen, som træner er du på en øde ø, siger Jason Jasper, der nåede at få debut i verdens bedste ishockeyliga NHL, inden han fortsatte karrieren i Europa.

På trænerbænken forsøger Jason Jaspers at være en mere moderne træner. En træner der kan tale med sine spillere i stedet for at skælde dem ud. Det mener han, de unge har brug for i dag, og så synes han også, det er en fordel, at han har sin aktive karriere så tæt inde på livet.

- I min generation blev vi råbt af. De yngre i dag skal der tales med. Men jeg er også ærlig. Jeg fortæller spillerne, hvad de skal gøre bedre, og hvis de ikke spiller, fortæller jeg dem hvorfor, siger han.

Jason Jasper er ikke kun blevet glad for byen Esbjerg, han er også glad for den danske ishockeyliga, hvor et lønloft sikrer en jævnbyrdighed blandt holdene, så det ikke bare er holdet med den største pengekasse, der sikrer sig guldet. Sådan var det i Tyskland, men i Danmark handler det om sult efter at vinde.

Jason Jaspers er sulten, og det er hans spillere også.

- Der er ikke meget taktik i playoff. Det er som en dans med det andet hold. Det handler om mænd, der vil det mere. Om at finde det ekstra, forklarer han.

Tirsdagens kamp mod Frederikshavn blev spillet efter redaktionens deadline.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

25 år hos Bauhaus

Annonce