Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Socialpsykiatrien flytter sammen og du må gerne flytte med

Mange unge finder sammen i Netværkscaféen på Konfus, der er ét af de tilbud, som unge med udfordringer med alt lige fra angst, ensomhed, depression med mere deltager i. Foto: Rune Weitling
Fremover er hjælpen kun et telefonopkald væk for borgere i Esbjerg Kommune. For uanset om det er verden, hverdagen eller økonomien, der pludselig er blevet en uoverskuelig størrelse, så er medarbejderne i Kontakten og Voksenstøtten klar til at hjælpe.

Støtte: Socialpsykiatrien i Esbjerg Kommune rykker kræfterne sammen. Både fysisk på nye adresser i Esbjerg og Ribe, hvor de forskellige tilbud til voksne bliver samlet under samme tag og personalemæssigt.


Nu er der kun én indgang, og det er Kontakten.

Hanne Bøjlund


Annonce

Tidligere var de mange tilbud til voksne i socialpsykiatrien i Esbjerg som blandt andet Kraftcentret og Voksenstøtten spredt ud over en masse forskellige adresser, men nu bliver alle samlet i Østergade 81-83 i Esbjerg. Derudover har Kraftcentret skiftet navn til Kontakten, mens Voksenstøtten beholder sit nuværende navn.

- Der bliver fremover blot én indgang for alle borgere. Det er uanset, om du er udfordret på psykiske problemer, pludselig har fået en hjerneskade, har problemer med økonomien eller har en anden problemstilling i dit liv, som du ikke selv kan løse. Nu skal man ikke lede efter, hvor man kan få hjælp til lige præcis sine udfordringer. Nu er der kun én indgang, og det er Kontakten, fortæller Hanne Bøjlund, der er leder af Kontakten.

Fusionen af tilbud til voksne indenfor socialpsykiatrien sker til gavn for borgerne.

- Borgerne skal gerne mærke, at de får et sammenhængende tilbud, samt hurtigere får den støtte, der er brug for, så de kan komme tilbage på sporet igen. Har de brug for et længerevarende forløb, så sker det under samme tag og med medarbejdere, som borgeren allerede har mødt. Det ser vi også som en stor fordel for borgerne, siger Ulla Ankersø, der er leder af Voksenstøtten.

En redningskrans

Ingen problemstilling er for stor eller lille til, at man som borger kan henvende sig til Kontakten.

Blandt dem, der har fået uvurderlig hjælp af Esbjerg Kommune, er Christian Gustavsen og Michelle Lindenhoff fra Esbjerg, som har haft hver deres grunde til at række ud.

Jeg tøver ikke med at kalde netværkscaféen for en redningskrans for mig, fortæller 22-årige Christian Gustavsen. Foto: Rune Weitling

Christian er psykisk sårbar og har i mange år været misbruger, mens Michelle under coronakrisen blev mere og mere ensom af isolationen. Fælles for dem begge er dog, at de i Netværkscaféen for unge på Konfus - der er ét af de tilbud som især unge med udfordringer som alt lige fra angst, ensomhed, depression med mere deltager i - har fundet et lys i mørket.


Det var her i Netværkscaféen, at jeg fandt en masse mennesker, som jeg føler mig tryg ved at være sammen med.

Christian Gustavsen


- Jeg tøver ikke med at kalde det en redningskrans for mig. Jeg har altid haft det svært. Blevet mobbet, har overspist, været psykisk sårbar. Det endte så ud i et massivt narkomisbrug, hvor jeg til sidst var virkelig langt ude, fortæller 22-årige Christian Gustavsen, da avisen møder ham mandag aften i Netværkscaféen, hvor Christian i dag er blevet frivillig.

- Jeg kæmpede mig i samarbejde med kommunen og min kontaktperson ud af det sidste år, men det var her i Netværkscaféen, at jeg fandt en masse mennesker, som jeg føler mig tryg ved at være sammen med. Alle dealer med et eller andet her, og det er okay. Der er ingen, som dømmer, derimod støtter vi hinanden og taler sammen på kryds og tværs, når vi ikke lige spiller spil eller drikker kaffe, smiler Christian.

Annonce

Følte sig ensom

Det samme gør Michelle Lindenhoff, selvom hun denne aften er blevet ramt af en ond omgang græsallergi.

Hun betegner sig selv som en meget ekstrovert person, der har enormt stort behov for social kontakt. Den kontakt blev under coronakrisen mindre og mindre, og til sidst var det som om, at en mørk tåge lagde sig over Michelle.

- Det hele var bare for meget, og jeg følte mig virkelig ensom. Jeg var på nippet til at droppe ud af mit pædagogstudie, men så blev jeg gjort opmærksom på Netværkscaféen. Det er nu blevet mit safe space, hvor jeg virkelig får ladet op og tanket energi ved at tale med de andre, forklarer Michelle Lindenhoff, der ligesom Christian også er blevet frivillig i caféen.

- Det er jeg vildt glad for, men det behøver man selvfølgelig ikke være. Alle er meget velkomne her, og vi gør virkelig meget ud af at tage godt imod folk og byde dem velkommen. Vi går ture, spiller Uno, tager i biografen eller til stranden og alt muligt andet. Sommetider er der også fester, men det er uden alkohol, medmindre andet er aftalt, for det skal være et rart og trygt sted for alle at komme, siger Michelle.

Vi går ture, spiller Uno, tager i biografen eller til stranden og alt muligt andet. Sommetider er der også fester, men det er uden alkohol, medmindre andet er aftalt, for det skal være et rart og trygt sted for alle at komme, siger Michelle Lindenhoff. Foto: Rune Weitling

Hun og Christian understreger, hvor flot de synes, det er, at kommunen stiller sådanne tilbud gratis til rådighed. Derfor opfordrer de også alle til at tage kontakt til Kontakten, hvis de føler, de har brug for hjælp på den ene eller anden måde.

Og man er også meget velkommen i netværkscaféen, smiler de.

Har du brug for hjælp?

Kontakten er indgangen for alle med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer. Alle borgere over 18 år kan få støtte, hvis de har udfordringer i deres hverdag.

Hvis du har brug for støtte, skal du henvende dig på telefon: 7616 4985 eller via mail til Kontakten på hjemmesiden: www.esbjerg.dk/kontakten.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Aldi godt på vej med ny butik

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

It-uddannnelser trækker studerende

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Trænersag presser båndet til EfB’s støtter

Ugeavisen Esbjerg

Glemte at festugen har jubilæum

Ugeavisen Esbjerg

Slip din indre klovn løs

Ugeavisen Esbjerg

Alle skal være trygge i nattelivet

Ugeavisen Esbjerg

"Mødte jeg mig selv som ung pige i Esbjerg, ville jeg sige "bliv lidt mere forelsket""

Ugeavisen Esbjerg

Bent Pedersen bliver helt elektrisk

Ugeavisen Esbjerg

Hygiejnebind til mange gange

Ugeavisen Esbjerg

Skiltefirma flytter på havnen

Ugeavisen Esbjerg

HH og vennerne vil lave flere fodboldcamps

Ugeavisen Esbjerg

Spildevandet skal afsløre om vi er syge

Ugeavisen Esbjerg

Trænersag afgørende for fremtidens klubkultur

Ugeavisen Esbjerg

Breve fra spillerne har nået ledelsen

Ugeavisen Esbjerg

Hyballa vækker lokal bekymring

Ugeavisen Esbjerg

Sønderhos store fest

Ugeavisen Esbjerg

Andreas på vej mod toppen

Ugeavisen Esbjerg

Hele kvarteret sammen om hjertestarter

Ugeavisen Esbjerg

EfB-ejer: Advokatfirma skal undersøge Hyballa-sagen

Ugeavisen Esbjerg

Stjernekok Morten Falk: ”Der er for fanden ingen, der arbejdsmæssigt er uundværlig”

Ugeavisen Esbjerg

Verdensmål for store og små

Ugeavisen Esbjerg

Baren er åben i Esbjerg Bryghus

Ugeavisen Esbjerg

Spillerne taler ud om Hyballas hetz

Annonce