Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Spændende: Anilla udvider med neglesalon

Anilla Lunde er tilflytter fra Sjælland. I over ti år arbejde hun for Mærsk og er uddannet kandidat i virksomhedskommunikation. Så den megen teori i forhold til den nye uddannelse faldt hende let, til gengæld kneb det med tiden, når man både har mand, børn og egen forretning. Men hun kom flot gennem nåleøjet og kan derfor nu tilbyde både massage og neglebehandlinger i klinikken.

Anilla Lunde udvider sin massageklinik i Hjerting med neglebehandlinger. For både mænd og kvinder. Nu hedder det Massage & Nails by Anilla.

Annonce

For snart tre år siden tog Anilla Lunde springet og blev selvstændig med sin egen massageklinik på Vinkelvej 9 i Hjerting. Det er gået hen og blevet en fin succes, og derfor har Anilla nu udvidet med endnu et ben i form af en neglesalon.

- Jeg elsker simpelthen at give mine kunder gode oplevelser. Det absolut bedste for mig, er når folk går glade herfra og kommer tilbage igen med et smil, for så ved jeg, at jeg har gjort mit arbejde godt. Det er bare så dejligt, smiler Anilla Lunde, da avisen møder hende på den lille grusvej i Esbjerg V.

Anilla Lunde har det seneste halvandet år både været til teoretisk og praktisk eksamen, og det er langt fra alle kursister, der slipper gennem nåleøjet.

- Det er en uddannelse som negletekniker ved CND (se faktaboks). Det ligger mig meget på sinde, at alle materialer, jeg bruger i mine behandlinger, er ordentlige. Jeg laver derfor heller ikke akrylnegle, for jeg ønsker at arbejde med produkter, der er så rene som mulige, så jeg med god samvittighed kan lave for eksempel babyboomers på yngre piger og konfirmander, siger Anilla, der blandt andet tilbyder manicure, gellak-behandlinger på både hænder og fødder, negleforlængelser, forstærkninger af egne negle og andet.

Ro og hygge i fokus
Anilla Lunde er foreløbig den eneste, der tilbyder negleforlængelser i gelé i Hjerting, og netop placeringen er hun glad for.

- Grundet min knap så flashy adresse kan jeg tilbyde intimitet, ro og én til én opmærksomhed. Jeg holder meget af at skabe en hyggelig atmosfære for at adskille mig fra stederne i byen, smiler Anilla, der hygger lidt ekstra om kunderne i disse kolde, mørke måneder med sit ‘negle og bobler’ koncept fredage i november og december.

Reporter i stolen
Anilla Lunde har kunder i alle aldre og også i flere generationer. Mens hun til massage bliver booket af både mænd og kvinder, så er det primært kvinder, der bestiller tid til negle.

- Men jeg laver gerne på mænd. Har du ikke lyst til at prøve, lyder det fra Anilla til artiklens forfatter.

Nuvel, der er en første gang for alting, tænker jeg, og sætter mig til rette til en mini-manicure. Det er overraskende behageligt og tager kun små ti minutter før mine negle har et helt nyt og frisk look.
Og det gjorde hverken ondt eller var grænseoverskridende, skulle jeg hilse at sige til de mandlige læsere.

FAKTA OM CND
CND er et internationalt førende mærke indenfor negle/skønhed. Deres geléer er, som nogle af de eneste på markedet, hypoallergene og indeholder ikke de allergifremkaldende stoffer akrylat, formaldehyd eller glutaraldehyd, som andre gængse geléer gør. CND er blandt andet firmaet, som opfandt Shellac, der i dag er den mest solgte neglebehandling verden over.

Der er ikke så mange andre klinikker i området, der tilbyder negleforlængelse med CND produkter i gelé. Og jeg ved, at mange gerne vil have lavet negle udelukkende med de produkter på grund af deres skånsomme karakter og ekstreme holdbarhed, siger Anilla.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce