Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Spændende: Få en have på havnen

Daginstitutioner kan få deres egen minihave ved Dokken.

Annonce

Der er som bekendt ikke sat noget som helst boligbyggeri i gang på Dokken, og det betyder, at der er overskydende arealer til overs. For et par år siden introducerede Pedersen Gruppen Esbjerg City Beach, hvor man kan mødes, nyde drinks og herlige isvafler, og nu bliver der igen skruet op for brugen af området.

Man har indtil videre sat 20 plantekasser op, og det er meningen, at byens institutioner kan ”bestille” én og så bruge stedet til udflugter og lidt praktisk brug af botanisk viden.

- Vi har noget plads, og vi vil gerne se nærmere på muligheden for at lave byhaver, så vi synes, det er en sjov mulighed at tilbyde pædagoger og børnene. Man taler jo meget om læringsplaner indenfor det naturfaglige område, og her kan vi så være med til at gøre det praktisk set fra børnehøjde, siger Maria Høj Pedersen fra Pedersen gruppen.

Drivhuse udsolgt
Dokken City Beach har været en god oplevelse for Pedersen Gruppen. For mange unge og børnefamilier har stedet været et samlingssted i de lune sommermåneder, og man har da også tænkt nye tanker i forbindelse coronakrisen.

- Jeg så på et tidspunkt en video på nettet, hvor en restauratør havde stillet borde ind i små drivhuse, hvor man så kunne samles som familie og spise. Vi undersøgte muligheden for at gøre det samme, men vi måtte opgive, da der simpelthen ikke var nogle drivhuse at opspore nogle steder, fortæller Maria Høj Pedersen, der kan kontaktes via Facebook på siden ”Dokken City Beach” eller på mail: mp@pedersengruppen.dk, hvis man vil bestille en kasse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

FysioDanmark udvider

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce