Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Spændende: Lokal iværksætterduo satser på tekstiler i bambus

Undertøj og sokker, fremstillet af bambus er ingredienserne i Anders' og Asgers webfirma.

I snart et år har to unge esbjergensere drevet web-shoppen bambuni.dk, der sælger sokker og undertøj fremstillet af bambus.

Annonce

Drivkraft og kreativitet er nogle af ingredienserne i et fælles projekt, som 29-årige Asger Kragh og Anders Jytzler fra Esbjerg har gang i.
De driver sammen webshoppen bambuni.dk, hvorfra de sælger sokker og undertøj i bambustekstiler - og inden længe kommer også toppe og t-shirts til piger til i sortimenet.

- Vi har været i gang i cirka et år, og det er rigtig sjovt at følge, hvordan omsætningen stiger, samtidig med, at vi får så mange positive tilkendegivelser, fortæller de to kammerater, der har vidt forskellig uddannelse, men af den grund også supplerer hinanden.

Asger er uddannet i herretøjsbranchen, hvor han stadig arbejder, mens Anders er uddannet multimediedesigner med eget firma samtidig med, at han underviser på Esbjerg Ungdomsskole og varetager sit bestyrelsesarbejde i en E-sportsforening.

Bambuni.dk startede som en fælles hobby, men på sigt satser de to unge iværksættere på, at det bliver en givtig forretning, og de har da også mange flere ideer i støbeskeen.

- Men vi har besluttet os for at tage en ting ad gangen. Vi har is i maven og tror på, at vi har fat i noget rigtigt. Vi elsker at lave det, vi gør. Vi er startet helt fra bunden med et minimalt lager, og vi genbruger al den emballage, det er muligt. Og så er vi vilde med tekstiler af bambus. Det er noget helt specielt, og det er da også de tilbagemeldinger, vi får fra kunderne.

- Tekstiler fremstillet af bambusviskose er i de senere år blevet en efterspurgt vare, idet bambus har mange fordele, som blandt andet gør materialet ideelt til sokker og undertøj. Det er svedtransporterende og strukturen gør dem ekstra åndbare og lugtfri og samtidig er produktionen miljøvenlig og bæredygtig, fortæller de to iværksættere.

FAKTA:

Bambus er kølende i varmt vejr, og meget varmt i koldt vejr, fordi fibrene er fyldt med mikroskopiske huller, som også bevirker, at bambus er 3-4 gange mere absorberende end bomuld, således at bambus sikrer at fugt trækkes væk fra huden og holder kroppen frisk og tør.
- Bambus er antibakterielt fra naturens side dette betyder at bakterier ikke kan gro i produkterne, dette mindsker lugtgener fra eksempelvis sved. Derfor er bambus specielt velegnet til undertøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce