Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Status på COVID-19-vaccination i Region Syddanmark

Foto: Tue Sørensen
Region Syddanmark orienterer løbende om status på COVID-19-vaccinernes udrulning i regionen. Dette er status for uge 6.
Annonce

Pressemeddelelse: Region Syddanmark modtager i alt 21.130 doser vaccine mod COVID-19 i uge 6. Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech, 10.530 styk, ankom i går 11. februar, og vaccinerne fra AstraZeneca, 10.600 styk, ankommer ad to omgange 8. februar og i dag 12. februar. Regionen modtager ikke vacciner fra Moderna i uge 6 og 7. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Vaccinerne vil i den kommende uge blive brugt til at vaccinere både sårbare og ældre syddanskere samt medarbejdere i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren, så risikoen for, at de bliver syge med COVID-19, sænkes så meget som muligt.

Hvordan fordeles vaccinerne?

Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech vil først og fremmest blive brugt til genvaccination. Det vil sige borgere og sundhedspersonale, som har modtaget første vaccine for mindst tre uger siden. Det er for eksempel borgere over 65 år, der får personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet, særligt sårbare borgere, som risikerer et alvorligt forløb med COVID-19, og sundhedspersonale.
De resterende doser gives som første vaccine til inviterede borgere over 65 år, der får personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet. Flere af dem har ventet indtil nu på grund af leveringsvanskeligheder og genvaccinationer de seneste uger. Og så inviteres de resterende borgere over 85 år, der ikke fik en invitation i sidste uge, også til første vaccination.


Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech vil først og fremmest blive brugt til genvaccination.


Vaccinerne fra AstraZeneca bliver brugt til Sundhedsstyrelsens målgruppe 4. Det er medarbejdere i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren. Vaccinerne bliver fordelt ligeligt mellem ansatte i kommuner og på regionale sygehuse.

Hvor langt er Region Syddanmark med vaccinerne?

Region Syddanmark har ligesom de øvrige regioner haft fokus på at vaccinere de mest udsatte borgere, herunder beboere på regionens plejecentre. Sidste uges leverance (uge 5) på 14.800 vaccinedoser blev primært brugt til genvaccinationer, og derudover tog regionen hul på at invitere og vaccinere borgere over 85 år. Fra 27. december 2020 til 8. januar 2021 fik alle beboere på Region Syddanmarks plejecentre, som ønskede det, deres første vaccinestik. 94 pct. af beboerne (8.036 borgere) valgte at tage imod tilbuddet om vaccination. 89 pct. af målgruppen er nu færdigvaccineret.

Status pr. 11. februar 2021 for 1,2 mio. syddanskere:

• Region Syddanmark modtager 21.130 doser vaccine mod COVID-19 i uge 6.

• Regionen modtager 10.530 vacciner fra Pfizer/BioNTech og 10.600 vacciner fra AstraZeneca.

• 44.708 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 3,66 pct. af regionens befolkning.

• 32.368 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.

• 26 pct. af personalet på sundheds- og ældreområdet på sygehuse, hos kommuner, i praksis og i ambulancerne har fået første vaccination.

• 20 pct. af personalet på sundheds- og ældreområdet på sygehuse, hos kommuner, i praksis og i ambulancerne har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.

• Region Syddanmark har modtaget i alt 74.605 doser COVID-19-vaccine.

Kilde: Statens Serum Institut

rwe


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce