Annonce
Ugeavisen Esbjerg

StoneKing parat med melodiøs hård rock

StoneKing har masser af attitude og elektrisk guitar med sig i bagagen. Foto: K. S. Agerbo.
80'ernes lyden får et comeback
Annonce

Esbjerg bandet StoneKing er klar med et nyt album ”Southern Ram”, der er sprængfyldt af rock med fart på, snerrende guitar og et nik tilbage til 80’ernes melodiske og rockede udtryk.

Samtlige sange - bortset fra to - er blevet undfanget i øvelokalet i Esbjerg. En række ældre idéer er blevet støvet af i processen, omarrangeret og omskrevet, og samtidig er der også flere frisklavede sange med på udgivelsen.

Idéen til udgivelsen begyndte for alvor at tage form, efter at Edmund Jacobsen kom med som sanger i 2018. Og efter at trommeslageren Martin Aagaard Wolff og bassisten Tommy Rask Hasle fulgte trop i begyndelsen af 2019, så kunne arbejdet for alvor begynde. I forvejen bestod StoneKing af guitarist og sangskriver Peter Qvortrup og keyboardspilleren Søren Kaspersen.

Det skal bemærkes, at Martin Pagaard Wolff og Tommy Rask Hasle efter endte indspilninger har besluttet at forlade bandet i fred og fordragelighed - for at afsøge andre, individuelle musikalske jagtmarker.

”Southern Ram” kan høres på alle digitale platforme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce