Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Studerende prøvede kræfter med lokale virksomheders grønne udfordringer

En række studerende deltog i weekenden ved den allerførste Green Camp. Det blev en stor succes, som vender tilbage næste år. Foto: Privat
Studerende ved Syddansk Universitet og UC SYD deltog i weekenden i Green Camp 2021, hvor de på 24 timer skulle hjælpe to lokale virksomheder med en udfordring inden for den grønne omstilling.

Hjælp til selvhjælp: Hvordan kan Sydvestjysk Sygehus forbedre sin arbejdsgang, så man indtænker genbrug af plastikemballage? Hvor skal Hans Aa begynde sin grønne rejse – og hvordan?

Det var nogle af de spørgsmål, der mødte de studerende fra Syddansk Universitet og UC SYD, da de i weekenden mødte ind til den lokale konkurrence "Green Camp 2021."

Sydvestjysk Sygehus og virksomheden Hans Aa havde begge forberedt en udfordring fra deres hverdag, der beskrev en specifik udfordring inden for den grønne omstilling. De studerende havde derefter 24 timer til at løse opgaven.

Annonce

Der var i alt ni studerende fra forskellige studieretninger, der havde takket ja til at prøve kræfter med en af de grønne udfordringer. De blev indledningsvist delt ind i fire grupper, så de arbejdede sammen på tværs af deres fagligheder.

- Vores studerende har unikke kompetencer til at løfte og udvikle den grønne omstilling ude i virkeligheden, og campen har givet dem mulighed for at prøve kræfter med virkelige problemstillinger, forklarer projektleder Judith Parus, der er tovholder på campen.

De studerende havde derover eksperter fra SDU og UC SYD til rådighed, der kom med input og vejledte de studerende i processen.

Kontakt til virksomheder

Green Camp 2021 er den første af sin slags og har til formål at knytte lokale studerende og virksomheder tættere sammen med fokus på grøn omstilling og FN’s 17 Verdensmål.

Begge dele er nemlig centrale områder hos både SDU og UC SYD, og derfor er det oplagt at etablere et endnu tættere samarbejde mellem de studerende og lokale virksomheder, der har fokus på den grønne omstilling. Netop kontakten til de studerende, Syddansk Universitet og UC SYD er noget af det, Hans Aa tager med sig fra weekendens case competition:

- De studerende gav gode input og nye vinkler til vores case. Derudover er vi glade for at have etableret en relation til SDU og UC SYD, som vi ser frem til at bygge videre på, siger Mette Grundtvig, der er Marketing Manager ved Hans Aa.

Annonce

Lærerig oplevelse

De studerende præsenterede deres løsninger ved en ceremoni mandag eftermiddag, hvor en dommerkomite skulle træffe den svære afgørelse og udråbe en vinder.

Valget faldt på Kathrin Richter, Agata Kawiako og Romain Bruhn Cliquet, der havde arbejdet med en udfordring fra Sydvestjysk Sygehus. Dommerkomiteen lagde vægt på, at gruppen præsenterede en løsning, der kunne implementeres, og at de havde lavet en grundig undersøgelse af både udfordringerne og mulighederne.

- Det var et godt event. Vi var under konstant pres, der skubbede os til at identificere løsninger. Det var spændende at løse opgaven i grupper, brainstorme og bagefter udvælge de ideer, vi ville arbejde videre med. Jeg er stolt over det produkt, vi lavede. Det er ikke vigtigt, at vi vandt, men at vi fik muligheden for at møde virksomhederne og høre deres feedback, fortæller Romain Bruhn Cliquet, der læser Environmental and Resource Management ved SDU.

Det er planen, at Green Camp vender tilbage i 2022.

Vi har lagt stort vægt på det tværfaglige samarbejde, da det giver stærkere og bedre løsninger.

Judith Parus, projektleder og tovholder på campen.
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Wienecke og vennerne indtog Royal Arena

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hverdagen sat til vægs

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

UC Syd fyrer 13 efter millionbesparelse

Ugeavisen Esbjerg

Billige bøger i arkivet

Ugeavisen Esbjerg

En nisse kom sejlende

Ugeavisen Esbjerg

Annbritt er landet på fødderne

Ugeavisen Esbjerg

Så er der baaaaasss

Ugeavisen Esbjerg

Jazzfestival i Esbjerg med store og små koncerter

Ugeavisen Esbjerg

Hvad skyldes blodpropper i hjernen hos type 2 diabetikere?

Ugeavisen Esbjerg

Da Esbjerg blev orange

Ugeavisen Esbjerg

Flot titel til Bjarne Nielsen i Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Black Friday i city kunne have været bedre besøgt

Ugeavisen Esbjerg

Keld og Hilda og Baileys til kaffen

Ugeavisen Esbjerg

Lykke om ballade i S: Jeg forstår deres skuffelse

Ugeavisen Esbjerg

Nyt brætspil: Nu kan du købe Rundkørslen, Havkatten og Tobakken

Ugeavisen Esbjerg

DI vil give staten nødbremse mod boligbyggeri på havne

Ugeavisen Esbjerg

Statsminister: Esbjerg er en oplagt placering for en klimaerhvervsskole

Ugeavisen Esbjerg

Rød bloks drømme faldt til jorden med et brag

Ugeavisen Esbjerg

Voxpop: Hvad skal det nye byråd i gang med?

Ugeavisen Esbjerg

Nu ringes Julen ind

Ugeavisen Esbjerg

Løb med og hyld Camilla Pedersen

Ugeavisen Esbjerg

Det blev næsten for let at vinde

Ugeavisen Esbjerg

Sådan ser de kommende udvalg ud

Annonce