Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Grønland

Den danskejede fastfood-kæde Sunset Boulevard åbner sin første restaurant i Grønland i slutningen af november. Foto: Presse
Annonce

Ekspansion: Fastfood-kæden Sunset Boulevard, der blev grundlagt af esbjergensiske Jeppe Droob og åbnede sin første restaurant i 1996,  vil fra slutningen af november forsyne hele Rigsfællesskabet med frisklavede burgere, pommes frites og sandwiches, når kæden åbner dens nyeste restaurant i Grønland.

Hidtil har Sunset Boulevards restauranter udelukkende været at finde på Færøerne og i Danmark, men snart kan Nuuks indbyggere også få glæde af den populære restaurant, skriver kæden i en pressemeddelelse. I Sunset Boulevard anser man åbningen for at være en milepæl i kædens 24 år lange historie.

- Åbningen i Grønland er et vigtigt skridt, som på lang sigt skal hjælpe os med at realisere drømmen om at udvide internationalt. Vi glæder os til at se, hvordan det grønlandske folk tager imod vores koncept, siger Jens Broch, der er administrerende direktør hos Sunset Boulevard.

Sunset Boulevard har med åbningen i Grønland i alt 45 restauranter - herunder også en på Færøerne. Flere af Sunsets restauranter drives allerede som franchises, hvilket også vil være tilfældet med restauranten i Grønland.

rwe

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Den uperfekte bagside

Annonce