Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Thea banker på

89-årige Thea Hessellund er besøgsven, fordi der er behov for det. Foto: Tue Sørensen
Thea Hessellund er snart 90 år. Hun er også besøgsven. Alle har brug for nogle, der spørger til os, hvordan det går, siger hun.

Ven på besøg: Thea Hessellund er ikke ensom, selvom hun er alene. Hun har seks børn – med den samme mand – og er selv ud af søskendeflok på 9, hun er medlem af Indre Mission og er hver uge afsted til Torsdagscafè i Zions Kirke, hvor hendes mand var ansat som kordegn. I 2007 mistede den tidligere skolelærer på Skt. Nikolaj Skole gennem 24 år sin mand.

- Jeg gik på efterløn i 1992 og fik ti år, hvor min mand var rask, og hvor vi rejste meget. Vi har været på flere krydstogter i Rusland blandt andet og været i Israel to gange om året. Min storesøster blev også enke, så min søster og jeg tog otte uger til Israel og arbejdede i et suppekøkken og var ude at gøre lejligheder i stand for fattige israelere. Året efter tog vi afsted igen. Det var sådan en stor oplevelse, fortæller Thea Hessellund i sin hyggelige stue i Østergade.

Men selvom den 89-årige dame er alene, er hun ikke ensom. Thea Hessellund er nemlig besøgsven i Aflastningstjenesten – og derudover besøger hun et par andre også.

Annonce

- Jeg lærte mange at kende i Torsdagscafeen, og da mange af dem ikke kunne klare at komme der mere, så besøgte jeg dem. Gerne en fast ugedag, så de vidste, at jeg kom. Jeg var jo rask, men jeg fik ondt af dem, der ikke kunne komme afsted mere, og så for knap 13 år siden blev jeg besøgsven, siger Thea Hessellund.


Jeg håber, jeg kan blive ved med at være klar i hovedet, og jeg fortsætter som besøgsven så længe, jeg kan.

Thea Hessellund


Omsorgsgen fra mor

Thea Hessellund har nok sit omsorgsgen fra sin mor, som havde meget omsorg for dem, der ikke kunne klare sig. Når familien slagtede to gange om året på familiens gård i Bolderslev i Sønderjylland, lavede moderen altid pakker med flæskesteg og medister og andet godt til familier, der ikke havde meget.

Thea Hessellund kan slet ikke få tiden til at slå til, siger hun. Hun står op hver dag ved seks-tiden og går en bestemt tur, cirka 1300 skridt, og så går hun hjem og får sin morgenmad. Hendes ben er ikke så gode mere, men hun laver lidt øvelser i sengen om morgenen og holder sig i gang. Hun er i læsekreds, læser og strikker meget og cykler ud på kirkegården næsten hver dag.

- Jeg er bare glad for hver dag, jeg har. Jeg håber, jeg kan blive ved med at være klar i hovedet, og jeg fortsætter som besøgsven så længe, jeg kan. Aflastningstjenesten mangler frivillige besøgsvenner, og jeg synes, man skal melde sig – fordi der er behov for det, siger hun.

Besøgsvennerne

Der er lige nu 234 frivillige og to lønnede koordinator i Aflastningstjenesten.

Ud af de 234 er der 24 over 80 år. 71 frivillige er over 75 år.

 8 frivillige har været med i mere end 25 år.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Aldi godt på vej med ny butik

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

It-uddannnelser trækker studerende

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Trænersag presser båndet til EfB’s støtter

Ugeavisen Esbjerg

Glemte at festugen har jubilæum

Ugeavisen Esbjerg

Slip din indre klovn løs

Ugeavisen Esbjerg

Alle skal være trygge i nattelivet

Ugeavisen Esbjerg

"Mødte jeg mig selv som ung pige i Esbjerg, ville jeg sige "bliv lidt mere forelsket""

Ugeavisen Esbjerg

Bent Pedersen bliver helt elektrisk

Ugeavisen Esbjerg

Hygiejnebind til mange gange

Ugeavisen Esbjerg

Skiltefirma flytter på havnen

Ugeavisen Esbjerg

HH og vennerne vil lave flere fodboldcamps

Ugeavisen Esbjerg

Spildevandet skal afsløre om vi er syge

Ugeavisen Esbjerg

Trænersag afgørende for fremtidens klubkultur

Ugeavisen Esbjerg

Breve fra spillerne har nået ledelsen

Ugeavisen Esbjerg

Hyballa vækker lokal bekymring

Ugeavisen Esbjerg

Sønderhos store fest

Ugeavisen Esbjerg

Andreas på vej mod toppen

Ugeavisen Esbjerg

Hele kvarteret sammen om hjertestarter

Ugeavisen Esbjerg

EfB-ejer: Advokatfirma skal undersøge Hyballa-sagen

Ugeavisen Esbjerg

Stjernekok Morten Falk: ”Der er for fanden ingen, der arbejdsmæssigt er uundværlig”

Ugeavisen Esbjerg

Verdensmål for store og små

Ugeavisen Esbjerg

Baren er åben i Esbjerg Bryghus

Ugeavisen Esbjerg

Spillerne taler ud om Hyballas hetz

Annonce