Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Trafikpanik: Bekymrede forældre loves små forbedringer

Jeg oplever, at der er en opmærksomhed på Nørrebrogade, men rigtig mange børn kommer fra Str. Kirkevej, siger Line Britt Madsen, talskvinde for en gruppe bekymrede borgere. Foto: Tue Sørensen
Der er små forbedringer på vej i morgentrafikken omkring Boldesager Skole, men de kan ikke løse problemerne alene, lyder kritikken.
Annonce

Biler holder i kø en morgen på Str. Kirkevej. Det er den tid på dagen, hvor børnene skal i skole. Det er lige præcis der på Str. Kirkevej, hvor en gruppe borgere håber på trafikale forbedringer, og det gør det ikke bedre, at vejarbejdet forsinker og forstyrrer morgentrafikken. Fremover skal det ikke være sådan, lover formand for kommunens teknik- og miljøudvalg Søren Heide Lambertsen (V).
- Det ærgrer mig selvfølgelig, at vi ikke var opmærksomme på, at de først skulle starte arbejdet efter klokken otte. Det vil vi selvfølgelig være fremadrettet, siger han. Der bliver altså ikke mere vejarbejde, før børnene er kommet i skole, og det er et af de små løfter, udvalgsformanden vil give borgerne.

Annonce

Det kræver millioner

Andre ting kan han ikke love. Det vil koste 10-15 millioner kroner, hvis Nørrebrogade skal have det trafikale løft, som forældre og beboere håber på. De penge har Søren Heide Lambertsen (V) ikke. Han kan heller ikke love, at de kommer. - Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke sikker på, vi kan finde 10-15 millioner på det næste budget, men det er da bedre end ingenting, hvis vi kan sætte farten til 40 km/t og muligvis lave et fodgængerfelt, siger han.
Kun en begyndelse Det sidste er nogle af de små skridt, han kan love de bekymrede forældre, der hver dag sender deres børn ud i morgenmylderet omkring Boldesager Skole.

Politikere var inviteret på rundtur i området omkring Boldesager Skole en tidlig morgen, og Susanne Dyreborg (DF) måtte se sig for. Foto: Tue Sørensen

Det betyder blandt andet, at forvaltningen sætter gang i en trafiktælling og hastighedsmåling for at afdække problemet. - Det laver vi i august. Vi kan ikke nå det inden, skolerne går på ferie. Når vi når til august, er vi forhåbentlig ovre corona, så vi får det mest retvisende billede, fortæller Søren Heide Lambertsen, der til gengæld ikke kan se, at han kan imødekomme forældrenes ønsker om trafikforbedringer på Str. Kirkevej.
- Jeg har svært ved at se, hvad vi kan gøre i forhold til de små trafikanter på Str. Kirkevej. Det er jo en hovedindfaldsvej, og hvis vi lukker den for lastbiler, kommer der utroligt mange lastbiler andre stedet. Men hvis vi først får gjort Nørrebrogade mere farbar for cyklister, vil det blive mere oplagt at tage den, siger han. Udvalgsformandens løfter får dog ikke Line Britt Madsen, der er talskvinde for borgerne, til at række armene over hovedet og juble.

- Alle trafikforbedringer er velkomne, men et fodgængerfelt, hastighedsbegrænsning og omdirrigering af tung trafik ser jeg kun som en start. Og jeg fornemmer, der er politisk opbakning til mere, siger Line Britt Madsen og understreger vigtigheden af, at der også bliver gjort noget for at forbedre de trafikale forhold på Str. Kirkevej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce