Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Turisme: Stærke sider samler kræfterne

Fanøs brede strande, Ribes historie og stemning og Esbjergs dynamik er de stærke sider, som samles i den nye Destination Vesterhav og Vadehav. Foto: Tue Sørensen
Fanø, Ribe og Esbjerg sammen i den nye Destination Vesterhav og Vadehav.
Annonce

Samarbejde: De brede strande og ø-stemningen på Fanø, atmosfæren og historiens vingesus i Danmarks ældste by Ribe og Esbjergs dynamik i erhvervs-og handelslivet bliver - sammen med hele områdets særlige vadehavsnatur - nu forenet i samme turisme-destination.

Det nye destinationsselskab i Esbjerg og Fanø Kommuner er formelt stiftet og konstitueret med formand og næstformand. Den nye destinationschef, Hans Peter Folmann, har haft sin første arbejdsdag. I de næste uger vil sæsonen 2020 blive analyseret via interviews med virksomheder og spørgeskemaundersøgelser blandt borgere. Datagrundlaget indgår, når arbejdet med at udarbejde en vision og en strategi går i gang fra årsskiftet.

Det fremgår alt sammen af en pressemeddelelse om de nye turismesamarbejde, som har fået navnet Destination Vesterhav og Vadehav.

- Det er hævet over enhver tvivl, at byerne i vores område er enestående på hver sin måde. Tænk på, hvad de nu vil kunne udrette samlet for at trække turister til området, lyder det fra Destination Vesterhav og Vadehavs formand, Claus Pedersen.


Det er hævet over enhver tvivl, at byerne i vores område er enestående på hver sin måde.

Claus Petersen formand, Destination Vesterhav og Vadehav.


Fanøs borgmester Sofie Valbjørn er næstformand i Destination Vesterhav og Vadehav.

- Der tegner sig helt klart et vindue til at komme i kontakt med nye målgrupper og segmenter, men det kan kræve et andet serviceniveau af os alle, siger hun i en kommentar.

Destination Vesterhav og Vadehav er et af de nye tværkommunale destinationsselskaber, som bliver centrale aktører i Danmarks nye turismestrategi. Den nye strategi skal skabe ny vækst og nye arbejdspladser i et erhverv, der - ifølge de nyeste tal - omsatte for godt 128 milliarder kroner om året og skabte 161.000 fuldtidsarbejdspladser – før corona-krisen altså.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Gå i klub på nettet

Ugeavisen Esbjerg

Den ubesejrede

Annonce