Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Udsigtstårn bliver vartegn på Esbjerg Strand

Den nye udsigtstårn på Esbjerg Strand er ved at skyde i vejret. Foto: Tue Sørensen
K. S. Kristensens Mindefond opløser sig selv med en sidste donation. Pengene bliver brugt på et nyt udsigtstårn på Esbjerg Strand.
Annonce

En gave: Hvis man har besøgt Esbjerg Strand i løbet af de seneste uger, har man ikke kunnet undgå at bemærke arbejdet på det der ved første øjekast ligner en høj mur ved lystbådehavnen. Det er ikke en lodret mur, der kommer til at stå ved lystbådehavnen, men derimod et nyt vartegn på Esbjerg Strand. Et tårn designet som et stort sejl af arkitekterne Hasløv & Kjærsgaard kommer til at række ti meter i vejret, og vil desuden fungere som udsigtstårn med en trappe op til øverste niveau godt syv meter over terræn.

- Jeg var meget begejstret, da jeg hørte om projektet. Det bliver det første monument på den store ting Esbjerg Strand er og bliver, og så bliver det et flot vartegn. Her kan man komme op i højden og fornemme både Fanø og lystbådehavnen, siger Søren Heide Lambertsen (V), formand for kommunens teknik- og byggeudvalg.

Annonce

Fond betaler

Det 1,9 millioner kroner dyre udsigtstårnet er blevet til i et samarbejde mellem K. S. Kristensens Mindefond, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Esbjerg Kommune. Fonden har doneret cirka 1,2 millioner kroner til Fiskeri- og Søfartsmuseet, som i samarbejde med Esbjerg Kommune opfører tårnet.

Sådan skal det færdige udsigtstårn se ud. Tegning: Arkitekterne Hasløv & Kjærsgaard

- Jeg vil gerne sige en stor tak til K. S. Kristensens Mindefond for den flotte donation, som har gjort det muligt at opføre et skulpturelt udsigtstårn. Tårnet kan styrke områdets identitet og attraktivitet, og det er noget, der ligger museet meget på sinde. Det mest tilfredsstillende, jeg kan komme i tanke om, er at skabe noget sammen med andre. Og projektet her er et rigtigt godt eksempel på, hvad vi kan få til at ske, når vi løfter i flok, siger museumsdirektør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, David Dupont-Mouritzen i en pressemeddelelse.


Det bliver det første monument på den store ting Esbjerg Strand er og bliver, og så bliver det et flot vartegn.

Søren Heide Lambertsen (V), formand for kommunens teknik- og byggeudvalg


K. S. Kristensens Mindefonds donation til Fiskeri- og Søfartsmuseet bliver den sidste i fondens godt 40-årige historie. Fondens bestyrelse har besluttet at nedlægge fonden med støtten til opførelse det nye udsigtstårn på Esbjerg Strand.

- K. S. Kristensens Mindefond er glad for museets beslutning om at modtage donationen og opføre udsigtstårnet. Fonden glæder sig over, at alle Esbjergs borgere i fremtiden kan nyde udsigten over Esbjerg Strand, de hvide mænd og indsejlingen til byen, siger bestyrelsesformanden for K. S. Kristensens Mindefond, advokat Peter Boe Christensen i en pressemeddelelse.

Esbjerg Kommune betaler cirka 700.000 kroner til opførelsen af udsigtstårnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Den uperfekte bagside

Annonce