Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Ugeavisen mener: Der røg den sikre badebillet muligvis

Annonce

MENING: Det har længe set lidt sølle ud, hvad socialdemokraterne i Esbjerg havde at glæde sig over i lokal politik. Intern splid og spektakel har plaget partiets byrådsgruppe og bagland i et omfang, som har gjort det let for Venstres Jesper Frost Rasmussen at være borgmester. Oppositionens største parti har været så optaget af indbyrdes slagsmål, at der ikke har været energi eller kræfter til ret mange bryde- eller boksekampe med Frost og hans flertal.

At tale om frit spil for Jesper Frost Rasmussen er måske for meget sagt, men Socialdemokratiet har ikke været i en form eller demonstreret en fælles front, der kunne ryste nogen eller noget i byrådets blå blok. Jesper Frost Rasmussen kom flyvende fra start i sin første periode, selvom også han har haft sit at slås med internt. Borgmesterposten blev jo købt så dyrt, at ikke alle bag ham var lige tilfredse med prisen i form af blandt andet de formandsposter for udvalg, Venstre måtte sælge ud af for at sikre sig byens kæder fire år mere efter Johnny Søtrups historisk lange periode.

Længe har der været så lidt lovende nyt at fortælle om socialdemokraterne i Esbjerg, at de fleste partimedlemmer vel nærmest havde opgivet tanken og håbet om et magtskifte ved kommunalvalget til næste år. Jesper Frost Rasmussen har kunnet klare sig med rygsvømning, fordi socialdemokraterne havde nok at gøre med at dukke hinanden. Det er sket i et omfang, der efterhånden har fået et genvalg som borgmester i en periode mere til at ligne en billig badebillet for Jesper Frost Rasmussen til næste år.

Jakob Lykkes comeback til lokalpolitik kan dog ændre meget. Han har en historie, erfaring, indsigt og værdier, som Socialdemokratiet i Esbjerg sukker efter. Han har måske lige det, der gør Jesper Frost Rasmussens badebillet til borgmesterstolen knap så sikker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

FysioDanmark udvider

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce