Annonce
Ugeavisen Esbjerg

UNDER MISTANKE: Velfærdschef: - Selvfølgelig skal vi overholde retningslinjerne

Ægteparret Julie og Anders Frey blev af Fanø Kommune mistænkt for at slå deres børn. Det sendte parret i seks måneders uafbrudt helvede med mistanker, depression og et smadret familieliv.

Fanø Kommune møder fra Anders og Julie Frey kraftig kritik for sin håndtering af familiens sag. Interview med Søren Lück Madsen, velfærdschef for Social og Myndighed, om sagens forløb.

Annonce

INTERVIEW: Julie og Anders Freys sag ender - efter at viceskolelederen har konsulteret Social og Myndighed, som du er chef for - med en underretning. Hvad mener du om det?
- Jeg kan på grund af min tavshedspligt ikke udtale mig om den konkrete sag. Men hvis jeg kigger generelt på det, herunder hvad lovgivningen siger ved mistanke om overgreb på et barn eller en ung fra en forælders side, så skal der laves en underretning samt holdes samtale med barnet eller børnene.

Det fremgår, at der i underretningen er væsentlige mangler. Der mangler blandt andet beskrivelse af børnenes fysiske, psykiske og sociale forhold samt ressourcer, selvom det ellers klart fremgår af Fanø Kommunens egen beredskabsplan, at en underretning skal indeholde disse oplysninger. Der er ligeledes tolket i underretningen, hvilket der klart står i beredskabsplanen, at man skal undlade i en underretning. Hvordan kan du som chef for Social og Myndighed forsvare det?
- Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg må fastholde, at når et barn siger således, så er det dét, der er afgørende for mig. Jeg mener, at der fra barnets side bliver rejst et flag om, at der udøves vold i hjemmet. Det skal vi afdække, og underretningen alene danner ikke grundlag for den afdækning.

Det er jo underretningen, som starter hele sagen. Så hvorfor har I nedfældet i jeres beredskabsplan, at en underretning skal indeholde disse ting, hvis de bare kan ignoreres i den konkrete underretning?
- Selvfølgelig skal vi overholde de retningslinjer for underretninger, som vi har udfærdiget, og byrådet har vedtaget. Beredskabsplanen er stadig ret ny, og vores personale har stadig gang i læringsforløb herom. Det handler nogle gange om, hvor akut vi mener, at en sag skal håndteres. Men ellers vil jeg ikke kommentere på den konkrete sag.

Har I, Social og Myndighed, talt med og fået bekræftet af den lærer, som har observeret hændelsen, at det er foregået på den måde, som det er beskrevet?
- Jeg kan ikke svare på den konkrete sag. Jeg går ud fra, at normal procedure er fulgt.

Men jeg spurgte dig, om I, Social og Myndighed, som opfordrer viceskolelederen til at lave en underretning, har talt med den pågældende lærer?
- Det kan jeg ikke svare på.

Underretningen er som bekendt baseret på én lærers overhøring af en samtale. En lærer, der selv erkender, at hun ikke er tæt på Anne. Kunne man ikke have adspurgt en klasselærer eller andre tættere på Anne, om de havde gjort sig lignende observationer om hende, inden man farede afsted med en underretning?
- Det har jeg ingen kommentarer til, da det er en konkret sag. Men normalt ville det være meget naturligt, at flere fagpersoner inddrages. Det væsentlige for mig er, at et udsagn fra barnet tages alvorligt. Men jeg er ikke ekspert på den pædagogiske del af det.

Der står ellers på Ankestyrelsens hjemmeside, at når en kommune modtager en underretning, skal kommunen registrere den centralt og inden for 24 timer vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Kunne man så ikke der have talt med for eksempel klasselæreren eller en anden person tættere på barnet?
- Det har jeg ingen kommentarer til i forhold til den konkrete sag, men generelt vil det være helt naturligt.

Underretningen kaldes af fagpersoner, herunder jurist Louise Schelde Frederiksen, for mangelfuld, mens familien af politiet angiveligt har fået at vide, at politiet betegner anmeldelsen som ”tynd”. Underretningen består som sagt kun af det, som læreren har givet videre til viceskolelederen, og der er f.eks. ikke uddybende kommentarer eller oplysninger om de pågældende børn Er det nok til at indgive en politianmeldelse?
- Generelt er det sådan, at vi altid samarbejder med Syd- og Sønderjyllands Politi og Børnehus Syd. Det er efter aftale med dem, at vi finder ud af, om der skal laves en politianmeldelse eller ej.

Der står i partshøringsrapport fra skolen, at ”viceskolelederen havde det dårligt med, at forældrene ikke blev informeret om samtalerne efterfølgende.” Er det på grund af denne sag, at Fanø Kommune nu fremhæver, at man fremadrettet altid vil informere om, at der har fundet børnesamtaler sted?
- Nej. Generelt er det sådan, at politiet eller Børnehus Syd kan anmode om, at vi ikke omtaler en sag over for forældrene af hensyn til den videre efterforskning, herunder at der skal foregå afhøringer og lignende. Men hvis vi har samtykke til det, så informerer vi selvfølgelig forældrene. Men når vi er ovre i de sager, hvor Overgrebspakken er en del af det, så er der skærpede krav til, hvornår forældre skal og kan informeres.

Først i en aktindsigt den 21. juni kan familien konkret læse, hvad de har været mistænkt for. At have begået vold mod deres børn. Kan du fortælle, hvorfor der går tre uger, før familien reelt kan få at vide, hvad de er mistænkt for?
- Jeg er bekendt med, at der generelt har været meget lange ventetider hos Syd- og Sønderjyllands Politi og Børnehus Syd, og sagen ligger hos dem fra starten. Begge myndigheder har i dag iværksat tiltag, der gør, at de ventetider fremadrettet bliver nedbragt. Jeg vil gerne sige, at ventetiderne har været alt for lange, og særligt når man ikke ved, hvad en given underretning omhandler. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i må være meget utilfredsstillende som familie.

I meldingen fra politiet lyder det: ”Efterforskningen er stoppet med baggrund i, at der ikke er rimelig formodning om, at De har gjort noget strafbart.” Politiet dropper altså sagen, fordi de ikke finder, at der er en rimelig formodning om, der finder vold sted i familien. Men kommunen kører videre. Hvordan kan det være?
- Det er korrekt. Selv om politiet frafalder videre efterforskning og i samarbejde med anklagemyndigheden dropper at rejse tiltale, så kan kommunen godt mene, at det er nødvendigt – ofte i samarbejde med Børnehus Syd - at fortsætte sagen som en ren socialsag og ikke en politisag. Det handler så om børnenes generelle trivsel, omsorg med videre. Det er dog ikke noget, Fanø Kommune selv sidder og tager stilling til uden sparring og rådgivning.

Men har det slet ingen betydning, at politiet dropper sagen med en melding om, at ”der ikke er rimelig formodning om, at De (forældrene, red.) har gjort noget strafbart?”
- Generelt set har det da en betydning.

Det fremgår af journalerne, at den ene socialrådgiver holder Jacob fast i samtalen og spørger ham, ”hvor gammel han var, da de (forældrene, red.) begyndte at slå ham”. Hertil svarer Jacob: ”det er de ikke begyndt med”. Synes du ikke, det er meget ledende spørgsmål?
- Almindeligvis lyder det som et ledende spørgsmål, det vil jeg medgive. Vores socialrådgivere anvender på børnenes præmisser den anerkendte dialogiske samtalemetode. Det er som en tragt, hvor man begynder med åbne spørgsmål, som så bliver mere uddybende. Og det er jo taget ud af en længere samtale.

Men det er jo meget centralt, når man forsøger at afdække, om en eller begge forældre har begået vold mod deres børn?
- Det kan jeg ikke kommentere.

Kan du så forklare, hvorfor så vigtigt et udsagn ikke er kommet med i resuméet fra Fanø Kommune til Børnehus Syd, hvor man blandt andet har fået en detalje med om, at Anders skal til Tyskland og hente øl?
- Jeg kan ikke kommentere på så konkrete ting. Men vi vil normalt bestræbe os på at få alt relevant med.

I forbindelse med udredningen hos Børnehus Syd oplyser Fanø Kommune, at der ikke må komme bisiddere med til udredningen. Julie er ude af sig selv på børnenes og egne vegne, så hun ringer til Børnehus Syd, som fortæller, at der selvfølgelig godt må komme bisiddere med. I har senere beklaget og kaldt udmeldingen en fejl. Hvordan kan man lave sådan en fejl i denne sammenhæng?
- Det kan jeg kun beklage. Som jeg er orienteret, foreligger der en misforståelse i kommunikationen mellem kommunen og Børnehus Syd om dette spørgsmål. Men det er en klar fejl, hvis det er sket, som jeg stærkt beklager.

Ankestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at ”en børnefaglig undersøgelse som hovedregel skal være afsluttet inden en frist på fire måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på et barns eller en ungs særlige behov for støtte.” Den frist er for længst overskredet, da familien Frey den 6. november sidste år får en meddelelse fra Fanø Kommune om, at sagen lukkes for begge børns vedkommende. Hvorfor går der så lang tid?
- Ja nu står der som hovedregel. Der kan jo være faktorer, som gør, at det trækker ud. Blandt andet ventetid hos samarbejdspartnere, og det er det, der er sket i denne sag. Fanø Kommune har på ingen måde et ønske om at trække det ud. Vi ønsker tværtimod så hurtig en sagsbehandling som muligt. Men vi har som nævnt samarbejdspartnere, vi er afhængige af i sådanne sager. Og de har haft ventetider.

Familien står i dag frustreret og svigtet tilbage og har mistet en meget stor del af deres indtægt. Anders har følelsesmæssigt trukket sig fra sine børn og tør for eksempel ikke længere lege vildt med sine børn. Julie græder næsten dagligt, og de har begge modtaget krisehjælp. Hvis du nu ikke skulle komme med det standardsvar, som I har givet i børnenes sager, hvor I ”beklager, at I som forældre føler, at der sket fejl”, hvad vil du så sige?
- Jeg vil sige, at det er dybt beklageligt, når vi har familier, som oplever, at de ikke er mødt med de nødvendige kompetencer, og som efterlyser empati i den ekstremt sårbare situation, som de er i. Jeg mener også, at der i nogle sager kan være uheldige omstændigheder med de lange ventetider, som betyder, at sager er trukket unødigt ud. Det vil jeg godt anerkende. Generelt forsøger vi at imødekomme forældrenes behov for information og rådgivning i denne slags sager med redegørelser og svar på spørgsmål samt uddybende forklaringer på alle tiltag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Liv i midtbyen

Annonce