Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Underholdningen er tilbage

I fredags var der mulighed for at opleve "Levende statue pop-up event" i Kongensgade. Foto: Niels Husted
Annonce

Det har været sparsomt med gadegøgl og andet sjov i bylivet henover foråret på grund af coronakrisen.

Det ene arrangement efter det andet er således blevet enten aflyst eller udskudt, og shoppinglystne esbjergensere og andet godtfolk har således skulle se langt efter de sædvanlige happenings fra Esbjerg City og Esbjerg Kommune.

I fredags var der dog mulighed for at opleve lidt af den glade stemning ved et såkaldt "levende statue pop-up event".  Fantasien kunne således få frit løb i form ved at beskue de levende statuer med de smukt bearbejdede kostumer. De udvalgte karakterer var både eventyrlige, sjove og absolut børnevenlige, og mange stoppede da også op for at få et billede af eller med de sjove 'figurer'.

Streetperformeren Mike var også hyret ind, og bortset fra at det kneb en smule med lyden sommetider, så leverede også han underholdende shows, hvor han blandt andet jonglerede med knive og motorsav.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

De blå døre åbner

Ugeavisen Esbjerg

Farvel til fnat

Ugeavisen Esbjerg

Håndspritten har sine bagsider

Annonce