Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Ung chef i Espresso House: Ida brygger på noget

Ida Christensen er blot 21 år, men alligevel ny chef for Espresso House i Esbjerg. Og det kan gæsterne være helt trygge ved.

Annonce

21-årige Ida Christensen brygger på noget, og det er ikke bare god kaffe. Hun har nemlig store ambitioner for Espresso House i Esbjerg, som hun i en ganske ung alder er blevet sat i spidsen for.

Foruden at være et rart sted at komme med god kaffe, stemning og service, så vil den smilende coffeeshop-manager nemlig gerne gøre sit kaffehus endnu mere kendt i Esbjerg. Som et sted, hvor studerende kan arbejde, hvor mødregruppen kan samles, hvor man kan holde møde. Eller bare vende verdens- eller lokalsituationen over en kop kaffe eller the - iskold eller varm.

- Alle er velkomne hos Espresso House, og vi har vist stort set alt, hvad ganen kan begære indenfor kaffe og the, smiler Ida Christensen, som har fire ansatte i Espresso House i Kongensgade.

Speciel start som chef
Ida Christensen begyndte hos Espresso House for halvandet år siden, og der gik ikke lang tid, før hun avancerede til såkaldt assistant manager, hvilket vil sige chefens højre hånd.

Det fik Ida til at droppe sit studie i markedsføring på Erhvervsakademi SydVest, og siden marts er Ida så hverken højre eller venstre hånd, men chefen herself. Og det kan gæsterne være helt trygge ved, for hun har styr på sit barista-håndværk.

- Det er da selvfølgelig et stort ansvar at få i så ung en alder, men jeg trives virkelig i rollen, og jeg synes, at vi har et vildt godt team hernede, siger Ida, som dog fik en noget speciel start i rollen som førstekvinde i kaffebaren på grund af coronakrisen.

- Ja, det var ikke mange dage, jeg nåede, før det hele lukkede ned. Jeg synes, det har været vildt hårdt at undvære samværet med mit personale og mødet med vores gæster. Selvom vi har holdt lukket, så har jeg alligevel været herinde flere gange om ugen for at se, om alt var okay, griner Ida, der i sidste uge endelig kunne slå dørene op igen og byde på friskbrygget kaffe og andet lækkert.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kandidat: Hende kan man have tillid til

Annonce