Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Unge laver revy

Så er der revy-sjov for alle i Borgergade. Foto: Red Star
Ungdomsrevyen har fuld fart på med hjemmegjort satire.

Forestilling: Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Ungdomsrevyen ruller sig ud med lokal satire, sang, dans og musik. Der er nok at tage fat på: Konspirationsteorier, lokalvalg og #MeToo.

Det er fjerde gang, at instruktøren Victor Holmgaard Bjerrum står i spidsen for revyen. Trods sine bare 19 år er han noget af en erfaren rotte i revygenren.

- Jeg elskede at se revy i fjernsynet, da jeg var barn. Jeg lavede min første revy, da jeg gik i tredje klasse. Den blev vist for familien og kammeraterne. Faktisk var jeg begyndt med det året før, men da havde jeg misforstået det, og troede det var cirkus, jeg havde set, griner han.

Annonce

Op gennem årene har interessen hængt ved.

- Jeg synes, revy er sjovt. Der er fuld fart på, og det er aktuelt og satirisk, så revyen henvender sig til alle i alle aldre. Jeg kan ikke forstå, at nogen synes, revy skulle være støvet, siger han.

Der er blevet arbejdet helt op til premieren med at få det sidste nye med.

- Jeg så i sidste uge, at Facebook kommer til byen, så mon ikke vi får det smuglet ind et eller andet sted, siger han.

Teamwork

Det er et teamwork at lave sådan en revy. For den er lavet helt fra bunden. Som en god gryderet.

- Alle medvirkende på holdet er meget engagerede i hele processen. Alle giver en hånd med, så jeg er sikker på, at vi igen kommer til at levere et skægt, tempofyldt og musikalsk show. Vi har det enormt sjovt til prøverne, og hvis det bare bliver en halvt så sjov revy, så kan publikum roligt glæde sig, siger Victor Holmgaard Bjerrum.

Det glæder et gammelt revyhjerte at se de unge engagere sig, som de gør.

Hanne Bjørnskov, revydronning, EsbjergRevyen

Holdet har fået støtte af Hanne Bjørnskov fra EsbjergRevyen. Hun er ret så begejstret for det, hun har set.

- I revybranchen snakker vi meget om, hvordan vi kan få de unge ind at se revy. Jeg tror, at interessen skal udspringe i, at de selv engageres i at skabe deres egen revy på deres egne præmisser og med udgangspunkt i deres måde at anskue samfundet på. Derved skabes der en naturlig interesse for også at se andre revyer. Så jeg er virkelig glad for at se, hvor begejstrede hele flokken af de unge mennesker fra Ungdomsrevyen er for genren. Det glæder et gammelt revyhjerte, siger hun.

Skuespillerholdet udgøres af Carl Emil Weilborg, Ditte Kubel Jensen, Maja Søndergaard Schack, Victor Holmgaard Bjerrum og.Wenzel Falk Mailund Rebsdorf. Musikken varetages af Thomas-Peter Norup (kapelmester), Ludvig Kodal Heller Edelman og Viggo Skov Hansen. Mille Honoré Pallesen står for koreografien og Mikkel Hartwich er ansvarlig for lys og lyd.

Der er premiere i aften, onsdag, den 20. oktober og ellers spilles der i denne uge på Teatret i Borgergade 25 frem til lørdag klokken 20, søndag klokken 15 og igen fra den 27. til den 31. oktober.

Jeg kan ikke forstå, at nogen synes, revy skulle være støvet.

Victor Holmgaard Bjerrum, Ungdomsrevyen Esbjerg
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Wienecke og vennerne indtog Royal Arena

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hverdagen sat til vægs

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

UC Syd fyrer 13 efter millionbesparelse

Ugeavisen Esbjerg

Billige bøger i arkivet

Ugeavisen Esbjerg

En nisse kom sejlende

Ugeavisen Esbjerg

Annbritt er landet på fødderne

Ugeavisen Esbjerg

Så er der baaaaasss

Ugeavisen Esbjerg

Jazzfestival i Esbjerg med store og små koncerter

Ugeavisen Esbjerg

Hvad skyldes blodpropper i hjernen hos type 2 diabetikere?

Ugeavisen Esbjerg

Da Esbjerg blev orange

Ugeavisen Esbjerg

Flot titel til Bjarne Nielsen i Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Black Friday i city kunne have været bedre besøgt

Ugeavisen Esbjerg

Keld og Hilda og Baileys til kaffen

Ugeavisen Esbjerg

Lykke om ballade i S: Jeg forstår deres skuffelse

Ugeavisen Esbjerg

Nyt brætspil: Nu kan du købe Rundkørslen, Havkatten og Tobakken

Ugeavisen Esbjerg

DI vil give staten nødbremse mod boligbyggeri på havne

Ugeavisen Esbjerg

Statsminister: Esbjerg er en oplagt placering for en klimaerhvervsskole

Ugeavisen Esbjerg

Rød bloks drømme faldt til jorden med et brag

Ugeavisen Esbjerg

Voxpop: Hvad skal det nye byråd i gang med?

Ugeavisen Esbjerg

Nu ringes Julen ind

Ugeavisen Esbjerg

Løb med og hyld Camilla Pedersen

Ugeavisen Esbjerg

Det blev næsten for let at vinde

Ugeavisen Esbjerg

Sådan ser de kommende udvalg ud

Annonce