Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Viking leverer: Flot regnskab i Corona-skygge

2019 et fint år for Viking i Esbjerg, men en del af forretningen er nu under pres af coronakrisen.

Annonce

Esbjergs internationale succes - Viking Life-Saving Equipment A/S - øgede i 2019 omsætningen med lidt over 750 millioner kroner og nærmer sig nu en årlig omsætning på 2,8 milliarder. Resultatet før skat blev i 2019 205 millioner kroner og således 50 millioner kroner større end i 2018.

Dermed kan koncernen med hovedsæde i Esbjerg og produktion i en række lande fejre profitabel vækst, netop som den verdensomspændende coronakrise kaster skygger lange skygger frem. Også på visse af Vikings forretningsområder.

Esbjerg-firmaets største segment er fragtskibsmarkedet, krydstogtskibe og færger samt offshore, og af dem har passagermarkedet leveret den højeste vækst. Med udbruddet af coronavirus har netop krydstogtindustrien dog også de mest usikre fremtidsudsigter ved indgangen til 2020, erkender Vikings administrerende direktør Henrik Uhd Christensen i en pressemeddelelse om det fine regnskab for 2019.

Som alle andre har Viking også indført en række Coronaprocedurer for at værne om både medarbejdere, virksomheden og samarbejdspartnere. Se dem i faktaboksen herunder.

CORONA-REGLER PÅ VIKING
Viking har et beredskab, der følger situationen og løbende opdaterer på intranettet.
Funktionærer arbejder så vidt muligt hjemme. Nødvendig bemanding sikres, så alle afdelinger er fuldt funktionsdygtige.
Timelønnede møder fortsat op i deres respektive afdelinger. Særlige forholdsregler omkring behørig afstand, hygiejne med videre.
Skypemøder afholdes frem for fysiske møder. Det gælder både interne og eksterne møder.
Større afstand til hinanden på matriklen. Kapaciteten af mødelokaler må kun benyttes 50 procent og i kantinen er hver anden stol blokeret.
Rejsevejledningen bliver løbende opdateret. Som udgangspunkt skal al unødvendig rejseaktivitet undgås.
Kantinen holdes åben, dog med ’grab-and-go’ menu.
Større forsamlinger skal undgås. Det betyder, at Vikings fitnessfaciliteter er lukket på ubestemt tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce