Annonce
forside

36-årig advokat med bred erfaring overtager advokatfirmaet Meilvang

36-årige Søren Vasegaard Andreasen overtager med øjeblikkelig virkning advokatfirmaet Meilvang i Auning. Foto: John Pedersen

Overdragelsen markeres med en reception torsdag 21. april kl. 13 til 16 i virksomhedens lokaler på Torvegade 1D i Auning.

Efter godt et år som medarbejder i advokatfirmaet i Auning, har 36-årige Søren Vasegaard Andreasen, med øjeblikkelig virkning overtaget firmaet efter Lars Meilvangs pludselige død.
Den nye indehaver af det gamle, hæderkronede familiefirma med adresse på Torvedage 1D i den gamlestationsbygning, understreger, at folk stadig vil kunne komme ind lige fra gaden og uden nødvendigvis at bestille tid på forhånd.
»Hvis ikke der foregår andet, så tager vi en snak med det samme. Vi vil gerne, at forretningen kører videre i den uhøjtidelige og afslappede ånd, som den har været præget af hidtil«.
Annonce

Startede i skolepraktik

Søren Vasegaard Andreasen er fra Viborg og han fik som ganske ung en ide om, at han nok skulle forsøge sig udi advokatgerningen.
Hvornår den tanke helt præcist er kommet op i den unge mands bevisthed, står ikke lysende klart.
Men Søren har fået fortalt, at han som ganske lille spurgte sin morfar, om hvordan man blev statsminister.
Det var på den tid at statsministeren hed Poul Schlüter, som jo også var jurist - og det er måske her det første frø er blevet sået.
I hvert fald valgte Søren i 9. klasse at gå i erhvervspraktik i en uge i advokatfirmaet Dahl i Viborg. Her kom han bl.a. med i retten og så hvordan hverdagen fungerede. Og det ophold var så positivt, at han efterfølgende fortsatte med at have et lille fritidsjob i firmaet, hvor han pakkede post og løste tilsvarende opgaver mens han gik på gymnasiet.
Annonce

Studie-start i 2000

Efter et sabbatår med job i Legoland i England vendte han tilbage til Danmark, hvor han i sommeren 2000 påbegyndte sin uddannelse som jurist på Aarhus Universitet.
Seks år senere stod han med sit eksamensbevis og fik job i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Aaabyhøj - først i et studiejob og siden som fuldmægtig i to og et halvt år. Næste stop var Advokatgruppen i Aarhus, hvor han gjorde sin tid som fuldmægtig færdig og fortsatte som advokat i fire år.
Inden Søren Vasegaard Andreasen i januar 2015 fik ansættelse hos Lars Meilvang i Auning, havde han en afstikker til Vejle og en kortere tid som ledig på markedet.
I Auning har Søren varetaget opgaver for kontorets privatklienter og erhvervsklienter og i det hele taget arbejdet med en bred vifte af sagstyper.
Annonce

Ejerskifte fremrykket

Lige siden ansættelsen i firmaet i Auning har det været planen, at Søren Vasegaard Andreasen skulle indgå i et løbende generationsskifte med i første omgang overtagelse af halvdelen af firmaet.
Efter Lars Meilvangs pludselige død blev situationen en held anden og overtagelsen af firmaet bliver så helt og fuldt med øjeblikkelig virkning.
»Det ville være synd og skam blot at lukke firmaet ned. Vi har det godt herude og vi har et godt firma«.
Søren Vasegaard Andreasen understreger, at der ikke lægges op til større omvæltninger i forbindelse med at han overtager firmaet, hvor det vil være de samme mennesker, som folk møder, når de træder ind ad døren i den gamle stationsbygning.
Advokatfirmaet vil fremover beskæftige sig med de samme opgaver som hidtil: ejendomshandler, retssager, inkasso, selskabsret, lejeret, landboret. dødsbobehandling, forpagtning, testamenter, arveret og familieret.
»Og er der et område, hvor vi ikke har den helt store ekspertise, så kender vi nogen der har og så skal vi nok hjælpe folk videre«.
Annonce

Inviterer til reception

I sin tid som advokat har Søren udgivet at par publikationer, den første en revideret udgave af hans speciale over emnet entrepriseret og siden en bog om lejeret.
Endnu mens han studerede var han med til at etablere de jurastuderendes retshjælp - også for at give folk et første arbejdsrelevant studiejob. Her har han fortsat sæde i bestyrelsen selv om han ikke er aktiv i det daglige.
På hjemmefronten har han bopæl i Søften ved Aarhus, hvor han bor sammen med sin hustru og parrets søn på snart fire år.
Her er han involveret i områdets landsbyråd,ligesom han hjemme fra privaten driver en lille webshop med navnet »Tassen-shop« - det personlige porcelæn.
Overdragelsen markeres med en reception torsdag 21. april kl. 13 til 16 i virksomhedens lokaler på Torvegade 1D i Auning.
Annonce

Adresse

,
Annonce