Annonce
forside

Broholt Begravelse åbner ny forretning

Edith Broholt er kvinden bag Broholt Begravelse. Hun har arbejdet som bedemand i det sydlige Aarhus og i Skanderborg i seks år og er nu også klar med en forretning på Harald Jensens plads. Pressebillede
Annonce

AARHUS: Bedemand Edith Broholt åbner i maj sin tredje forretning i nyrestaurerede lokaler på Harald Jensens Plads.

- For mig er det vigtigt at være til stede. Både med en fysisk butik som den, jeg nu åbner her på Frederiksbjerg, men også i overført betydning. Nærvær, empati og god tid er altafgørende i mit arbejde, siger Edith Broholt.

Hun har arbejdet som bedemand siden 2011, og Broholt Begravelse har i forvejen forretninger på Oddervej i Højbjerg og i Skanderborg.

- Jeg afvikler selv alle samtaler, og i den situation nytter det ikke noget at sidde og se på uret. For mig er det vigtigt at tage mig den tid, som de pårørende har brug for. Afskeden er det sidste, som familien kan gøre for den afdøde. Det skal gøres ordentlig, for det kan ikke gøres om, understreger den 51-årige Edith Broholt, der er medlem af brancheorganisationen Danske Bedemænd.

Da hun begyndte som bedemand, valgte hun sloganet "din bedemand er en kvinde". Både for at distancere sig fra branchens lidt støvede ry og fra forventningen om, at en bedemand altid er en mand.

pcb

Annonce