Annonce
forside

Køkkenhistorier gennem 50 år

Karolinepigerne og den rødternede ko er over 50 år gammel. Nu kan man se historien på Dansk Landbrugsmuseums nye udstilling. Pressefoto

Mejeri. Karoline og den ternede ko gik sin sejrsgang i Danmark i 1960?erne, og den dag i dag er opskrifterne stadig populære.

Annonce
Det bliver et meget spændende år her på Dansk Landbrugsmuseum. Nye udstillinger venter – lige nu arbejdes der på udstillingen om det danske køkken fra 1950 til i dag. Vi skal et kig tilbage og se på køkkenernes udvikling, husmødrene, kollektivet, køkkensagerne, opskrifter, reklamerne – ikke mindst Karolinepigerne og den verdenskendte ternede ko.
Udstillingen er snart på plads, og vi kan åbne den som planlagt først i februar, og inspektørerne arbejder videre på at formulere den spændende kulturhistorie:
Karolines køkken og Karoline-koen opstod som en national nødvendighed, idet eksporten af smør til England i 1957 var løbet ind i problemer. De første år efter 2. verdenskrig var ellers præget af, at det var let at afsætte danske mejeriprodukter på eksportmarkederne, især det engelske.
I 1955 ophørte en langtidsaftale om dansk eksport af mejeriprodukter til England, og i 1957 lancerede de engelske landmænd en storstilet kampagne, som hurtigt fik den danske smøreksport over Nordsøen til at svinde ind. Resultatet blev et hastigt voksende »smørbjerg«, som de danske mejeriers salgsorganisationer var ivrige efter at finde nye aftagere til.
Annonce

Ko i hovedrollen

Derfor lancerede De danske Mejeriers Fællesorganisation en reklamekampagne på hjemmemarkedet, for at få de danske familier til at bruge flere mælkeprodukter i den daglige husholdning.
Til kampagnens premiere, som fandt sted i februar 1958, blev plakaten med den rødternede ko lanceret i Tivolis Koncertsal side om side med reklamebureauet Harlang og Toksvigs nye slogan »mejerigtig morgenmad«; koen var udset til at spille hovedrollen.
Et andet tiltag, som skulle vise sig at blive en succes, blev sat i værk i 1961, hvor det første hold veluddannede og uniformerede Karolinepiger blev sendt til Tyskland, for nu skulle det »mejerigtige« budskab serveres i øjenhøjde i et direkte møde med forbrugeren. Ordningen blev en succes, derfor blev kampagnen udvidet til flere lande – også Danmark!
Karolinepigerne uddelte smagsprøver på mejeriprodukterne, danskerne fik serveringsforslag og husmødrene kunne nu stille spørgsmål til de velkvalificerede kvinder i rød- og hvidternede uniformer.
Enhver, der var barn i 1960'erne, husker, hvordan man fik gratis opskriftsblade med hjem fra ostehandleren og mejeriudsalget. Opskrifterne blev der passet godt på, de blev afprøvet og gemt – for så at blive brugt igen og igen!
Annonce

Klassiske opskrifter

Karolines Køkken udgav i 1972 en regulær kogebog med titlen »Det bedste fra Karolines Køkken«. Den var oprindelig tænkt som en engangsforeteelse, men den monumentalt positive modtagelse hos forbrugerne gjorde flere udgivelser uomgængelige.
Fra 1980 blev der hvert tredje år husstandsomdelt en ny Karolines Kogebog.
Det er tankevækkende, at selvom den mest klassiske Karoline opskrift fra 1970'erne bugner af smør og cremefraiche 38 procent, har den overlevet ind i det 21. århundrede i fin stil.
Arla Foods fortæller, at da Karoline Koen i 2008 fyldte 50 år, bad man danskerne stemme om deres »yndlings-Karolineopskrift«, her kom den indbagte mørbrad fra 1972 ind på en suveræn førsteplads.
Udstillingen åbner den 8. februar 2013.
Annonce

Adresse

,
Annonce