Annonce
forside

Ribes Kraftcenter er lukningstruet

Lone Elgaard Christensen og Eva Kiesbye fra Kraftcentret i Ribe sad mandag middag med en af huset brugere og fortalte, at stedet er lukningstruet. Brugerens reaktion var, at hun aldrig ville være i stand til at tage vejen til Esbjerg - hverken økonomisk eller personligt. Foto: Stine Lindharth Pedersen

Besparelser i Esbjerg Kommune på flere millioner kroner truer blandt andet Kraftcentret i Ribe med lukning. Personalet tror ikke, at lukning bliver en besparelse på sigt.

Annonce

RIBE: - Vi er i chok, siger Eva Kiesbye, tillidsrepræsentant på Kraftcentret i Ribe, mens hun suppleres af kollegaen Lone Elgaard Christensen:

- Der var ingen, der havde set det komme.

Reaktionen kommer ovenpå nyheden om, at Esbjerg Kommune ser ud til at få et underskud på 143 millioner kroner på handicapområdet i 2021, og grundet underskuddet har forvaltningen udarbejdet en økonomisk genopretningsplan, der blandt andet vil lukke Kraftcentret i Ribe og Bramming samt halvere antallet af ansatte på centret i Esbjerg.

Den nyhed fik Kraftcentret allerede for en uge siden, men chokket har stadig ikke lagt sig, hvor 12 ansatte i Ribe mister sit job, mens omkring 165 brugere af centret i Ribe og Bramming må finde hjælp andre steder, hvis politikerne vedtager genopretningsplanen.

Sagen kort

En analyse af voksenhandicap- og voksenstøtteområdet forudser underskud på 143 mio. kr. i 2021, og derfor har forvaltningen i Esbjerg Kommune udarbejdet en økonomisk genopretningsplan for voksenhandicapområdet i 2017 og budget 2018-2021. Heraf fremgår det blandt andet, at Kraftcentret i Ribe og Bramming skal lukkes, mens centret halveres i Esbjerg.Kraftcentret er et tilbud til personer, som har behov for hjælp på grund af f.eks. psykisk sårbarhed, handicap, en psykisk lidelse eller manglende fællesskab med andre.

De ansatte på Kraftcentret i Ribe frygter, at flere personer vil blive hjemløse og ende i misbrug, hvis centret lukker. Foto: Stine Lindharth Pedersen
Annonce

Alle kan blive ramt af livet

Det er vidt forskellige skæbner, der får hjælp på det fem år gamle kraftcenter. Den universitetsstuderende unge kvinde med stress, den konkursramte fisker med posttraumatisk stress, misbrugeren eller den psykiske sårbare er blot få eksempler på brugere, der alle arbejder hen mod at få et så normalt liv som muligt.

- Mennesker er mennesker, og alle kan blive ramt af livet. Vi er et fleksibelt tilbud, hvor vi skruer op og ned for indsatsen. Men brugerne får den hjælp, som de har behov for her, siger Lone Elgaard Christensen.

Et af de vigtigste redskaber for Kraftcentret er tidlig indsats, og derfor ser personalet ikke, at nedlægningen vil blive en besparelse for Esbjerg Kommune, da de mener, at der vil blive flere personer, der har brug for hårdere og mere hjælp, når man ikke griber ind tidligere i processen.

Eva Kiesbye og Lone Elgaard Christensen mener også, at mange af brugerne af tilbuddet vil blive overladt til sig selv, og at flere af dem ikke vil være i stand til at tage turen til Esbjerg. Derfor ser de store konsekvenser ved at lukke Kraftcentret.

- Vi frygter da for, at flere vil blive hjemløse eller ryge tilbage i deres misbrug, for hvor skal de gå hen, spørger Eva Kiesbye.

Annonce