Annonce
forside

Ro og omsorg som behandling

Først åbnes sanserne i rolige og behagelige omgivelser.

Annonce
Dufte, lys, og dæmpet musik, komponeret af Niels Eje - altsammen på en idylllisk plet inde i skoven, 25 meter fra skovsø og få hundrede meter fra Kongeåen i Jedsted.
Når man er nået hertil, er man allerede faldet til ro, og hvis det var et af målene med at besøge terapeut Sys Nygaard Iversen - så er man jo allerede nået langt.
»Jeg har været 20 år undervejs for at nå hertil«, fortæller hun. »Nu har jeg taget skridtet og er blevet alternativ behandler på fuld tid. Jeg har arbejdet mange år i folkeskolen, men nu helliger jeg mig behandling af folk med mange forskellige dårligdomme.
Det hele startede med massage som pædagogisk middel. Herefter blev det zoneterapi, og i dag indgår healing også. »Jeg tror, at omsorgen, berøringen og den personlige kontakt er det vigtigste. Jeg giver mig god tid, og en behandling varer mellem en halv og en hel time«, fortæller hun.
De sidste 6 år har Sys uddannet sig konstant, og hun deltager stadigvæk i kurser flere steder i landet.
Adressen er Jedsted Møllevej 17. Det kræver lidt god vilje at finde destinationen, men man skal nok finde det - og man bliver overrasket over, at der findes så smuk en plet i det ellers barske Vestjylland.
Annonce