Annonce
Frederiksberg

Øvelokalet blev skiftet ud med koncert på plejehjem

Beboere og ansatte på Østervang Plejehjem nød skønsangen i eftermiddagssolen. Schola Cantorums Kvindekor blev grundlagt i 2015 af dirigent Sigrid Damsager (t.v.). Koret synger klassisk musik - fra renæssance til nutid. - Foto: Bo Børresen
Annonce

’Schola Cantorums Kvindekor’, som i ikke-coronatider øver på Musikhøjskolens Aftenskole i Smallegade, har tænkt ud af boksen.

Under coronakrisen har det dygtige kor under ledelse af kordirigent Sigrid Damsager ikke kunnet øve, men har mødtes en smule online.

»Men det giver slet ikke det samme,« understreger Sigrid Damsager, og uddyber:

»Musik kræver samtidighed. Det er ikke muligt at opnå - uanset hvilken platform du bruger til videokonference. Nærvær og fornemmelsen af at sidemanden trækker vejret er essentielle dele af oplevelsen af at synge i kor.«

Se videouddrag fra koncerten, når ’Schola Cantorums Kvindekor’ synger ’En yndig og frydefuld sommertid’.

I sidste uge tog kormedlemmerne konsekvensen. De flyttede korprøverne udenfor.

»Og så kunne vi jo lige så godt lade andre få lidt glæde af det. Gerne nogle af dem, som ikke kommer så meget ud for tiden,« fortæller Sigrid Damsager:

Løsningen blev ’Plejehjemskoncerter under åben himmel’. Der var premiere på konceptet tirsdag i sidste uge på Østervang Plejehjem, Godthåbsvej 83. Og det med succes. Det var ikke til at høre, at der ’bare’ var tale om en øveaften i det fri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

På bunden af sagosuppen

Frederiksberg

Almene familieboliger på toppen

Annonce