Annonce
Frederiksberg

Almene familieboliger på toppen

Kommunalbestyrelsen har vedtaget opførelsen af 46 familieboliger, der skal etableres som taglejligheder her i bebyggelsen Lindevangs Have på hjørnet af Peter Bangs Vej og Dalgas Boulevard. Foto: Bo Børresen
Nye almene familieboliger er på vej. Der er tale om i alt 46 taglejligheder, som opføres i den almene bebyggelse Lindevangshave på hjørnet af Peter Bangs Vej og Dalgas Boulevard.
Annonce

Frederiksberg Kommune er i samarbejde med de almene boligorganisationer i fuld gang med at skabe plads til 100 nye almene boliger, som familier med gennemsnitlige indkomster har råd til at betale. De 46 første er nu vedtaget.

22. juni vedtog Kommunalbestyrelsen lokalplanen for opførelsen af 46 familieboliger, der skal etableres som taglejligheder i bebyggelsen Lindevangs Have på hjørnet af Peter Bangs Vej og Dalgas Boulevard.

- Der skal være plads til alle på Frederiksberg, og derfor ser jeg frem til, at vi nu får flere familieegnede boliger i byen. Det er et vigtigt skridt på vejen mod en endnu mere blandet og mangfoldig by, hvor der også er gode forhold for børnefamilier med helt almindelige indtægter, siger borgmester Simon Aggesen (K).

Der er i forvejen 204 boliger i Lindevangshave, hvor der i dag bor en del ældre. Således bidrager de nye familieboliger til en mere varieret beboersammensætning.

Annonce

Elevator til alle

Formand for kommunens bolig- og ejendomsudvalg, Helle Sjelle (K), synes projektet er faldet godt på plads:

- AAB’s projekt har fået en fin bearbejdning, så det nye tag giver et både arkitektonisk og energimæssigt løft til bebyggelsen. Samtidig sikrer projektet elevator til alle boligerne i ejendommen., oplyser hun.

Med opførelsen af de nye tagboliger får også de eksisterende 204 boliger i bebyggelsen elevatoradgang. Bygningens nye tag er udformet på baggrund af husets oprindelige tagform og passer til omgivelserne. Det fortæller Christian Høgsbro, der er administrerende direktør i Boligforeningen AAB:

- Jeg er rigtig glad for, at lokalplanen nu er vedtaget, så vi kan komme videre med projektet sammen med Frederiksberg Kommune. Sammen får vi skabt 46 nye almene boliger, som er til at betale i et meget attraktivt kvarter. Det er vigtigt, at den slags projekter bliver realiseret, hvis hovedstadsområdet skal blive ved med at være et sted med en blandet beboersammensætning, fastslår han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Løftet pegefinger

Københavns Politi inden udsigt til hedebølge: Vi er nødt til at stramme skruen

Debat

Opkald plads efter Bent Fabricius-Bjerre

Debat

Nye målebånd til kommunen

Læserbrev

Glem ikke p-pladser ved rådhuset

Cirkus

Cirkus Arli holder jubilæumsforestilling

Klumme

Byen og præsten: Drømmestof

Annonce