Annonce
Debat

Børn: Det handler ikke kun om flere ressourcer

- I Det Konservative Folkeparti er vi ikke blege for at rose gode forslag, uanset hvem der fremsætter dem, og vi glæder os meget over, at man i fremtiden vil inddrage børn langt mere i beslutninger, der griber ind i deres liv. Det har vi altid ment at man bør, skriver Merete Winther Hildebrandt (K), medlem af ældre og omsorgsudvalget. Arkivfoto

Læserbrev: Socialdemokraterne skyder forbi skiven, når de reducerer barnets tarv til et spørgsmål om penge!

I et læserbrev roser Socialdemokrat Sine Heltberg regeringens forslag til en reform af indsatsen for udsatte børn. I Det Konservative Folkeparti er vi ikke blege for at rose gode forslag, uanset hvem der fremsætter dem, og vi glæder os meget over, at man i fremtiden vil inddrage børn langt mere i beslutninger, der griber ind i deres liv. Det har vi altid ment at man bør.

Dog er det efter vores mening meget vigtigt at børnene får den rette professionelle støtte, når og hvis de bliver sat i situationer hvor de skal være med til at træffe nogle valg af afgørende betydning for deres familie. Der er jo tale om børn helt ned til 10 års alderen.

Annonce

Et fokus herpå mangler desværre i regeringens udspil til barnets lov.


En god familieafdeling, der har barnets tarv i centrum, kræver meget mere end øgede ressourcer. Det handler om gode processer, kvalitet, viden, erfaring, kultur og rigtig god ledelse

Merete Hildebrandt (K)



For os er det ikke et mål i sig selv at anbringe flere børn, derimod er det et mål i sig selv at lytte mere til de involverede børn og sætte så tidligt ind, at man kan hjælpe de udsatte familier og måske endda undgå anbringelser.

Der er begået for mange fejl i familieafdelingen på Frederiksberg, og det er dybt beklageligt. Vi har taget ansvar for den ulykkelige situation ved at afskedige direktøren og vi har sat et omfattende genopretningsarbejde i gang, som går over alt forventning.

Vi har involveret eksperter fra hele landet i processen – fordi det er afgørende for os, at vi kommer i mål. Vi lytter til de eksperter, der har forstand på området og som siger, at det ikke kan gå hurtigere end det gør nu, og som også siger, at det ikke er et spørgsmål om flere penge. Vi har dog alligevel fjernet tidligere planlagte besparelser og tilført flere ressourcer – men socialdemokraterne skyder helt forbi skiven ved at reducere debatten til et spørgsmål om penge.

En god familieafdeling, der har barnets tarv i centrum, kræver meget mere end øgede ressourcer. Det handler om gode processer, kvalitet, viden, erfaring, kultur og rigtig god ledelse. Det er et langt sejt træk, som vi heldigvis er rigtig godt på vej med – og vi er ikke i tvivl om, at vi lykkedes med at få en af landets bedste familieafdelinger, som kan hjælpe de udsatte børn endnu bedre end i dag i samarbejde med vores dygtige institutioner, som vi på ingen måde planlægger at lukke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksnyt

Meyers har åbnet pop op-isbar

Sundhed

Flyttedag: PCR-testcenter skifter adresse

Debat

En politisk stridsmand: Carl Plougs buste

Annonce